Seriøs måling af fedt og lactose i mælkeproduktHej Peter Svar fra kemishow: Hej Anders og Anna Beklager jeg ikke kunne komme det nærmere, Arla er nok det bedste forslag. |
VulkanforsøgHej jeg har med stor interesse læst om jeres kemishow. Har I kendskab til et forsøg der kan illustrere et vulkanudbrud. Forsøget skal bruges af elever i 9. klasse, i forbindelse med en projektopgave. Svar fra kemishow: Hej Torben |
Forslag til grænseværdi-forsøgKære kemikere Svar fra Kemishow: Hej Kaare |
Alu - pulverHej, jeg er studerende på Odense Teknikum, hvor vi skal bruge aluminiumspulver til behandling af en overflade.Vores projekt er ikke kemisk interessant eller relateret, men dette er det eneste sted vi umiddelbart har kunne finde på nettet der jævnligt omtalte brug af Alu-pulver. Mit spørgsmål er derfor, hvor kan man anskaffe sig Alupulver? Vi skal bruge omkring et kilo, og finder det derfor ikke tiltalende at file materialet af en cykel,,, Med Venlig Hilsen Svar fra kemishow: Hej Oliver |
BordbombeHej MartinJeg arbejder som fysik og kemilærer på en privatskole i Randers. Jeg laver i næste uge projektuge med 7. klasse, hvor vi skal lave en masse spændende forsøg. Jeg har læst biologi og kemi på Århus universitet, så jeg har bl.a bogen "kemiske undervisningsforsøg" (den kender du sikkert),hvorfra jeg kan bruge nogen af forsøgene. Vi har i forbindelse med festugen set jeres kemishow og planlægger at lave en bordbombe med konfetti Vi har lavet nitrovat (udendørs), men er i tvivl om, hvor stor en klat vat vi skal bruge? Vi skal helst ikke banke hul i loftet, jo, da det helt sikkert giver problemer med både skoleinspektør og pedel. Hvor langt vi du anbefale, at plakatrøret er og hvor meget nitrovat skal vi bruge? Mange hilsener Lisbeth Svar fra kemishow: Hej Lisbeth , Jeg har fået din mail forwarded fra Martin. Vores tommelfingerregel er et løst pakket lag på ca. 2 cm højde i røret, men den ladning er et udgangspunkt som kan varieres efter om man skal have et ordentligt puf midt på en fodboldbane, eller om den skal afskydes indenfor, med begrænset afstand til vægge, loft, publikum og kemishowere. Det passer til et rør der er ca fire gange så langt som det er tykt (jo længere rør man bruger jo højere vil trykket i røret blive). Som drivspejl til at trykke konfettien ud, anvender man bedst endeproppen fra plakatrøret, som man skærer den øverste kant af så den kan komme ned i røret. Drivspejlet skal lades i røret med kanten først, så gastrykket udvider kanten og får det til at slutte tæt til røret. (Pas på, større bordbomber gør noget rigtigt grimt ved dit ansigt hvis du kigger ned i den når den går, og skyder uden problemer en klump konfetti gennem loftsplader to meter over bomben!) Prøveskyd altid ting et par gange før den skal bruges for alvor, så I er sikre på resultatet når tingen skal bruges med publikum på. mvh Peter Kemishow Svar fra Lisbeth: Hej igen, Tak for hjælpen - konfettibomben virker fint og vi har endnu ikke skudt hovedet af nogle elever. Lisbeth |
AlkymiHejsaJeg har brug for et godt forsøg der kan simulere lidt alkymi. Alså gerne noget der ender i noget guld-agtigt. Jeg kender dette forsøg, som virker glimrende: Lav en 4M NaOH opløsning (25mL er nok til en omgang). Put 5g fint Zn i og kog det op over en bunsenbrænder. Når det bobler godt, så tag en kobbermønt (25 eller 50 øre) gør den helt ren, ved at pudse med ståluld. Lig den i blandingen i 1,5 minut. Skyld den under en kold hane Du har nu en sølvmønt (Zn overflade) Hold den ind i bunsenbrænderflammen i 20 – 30 sekunder Skyld den under en kold hane Du har nu en guldmønt (messing: CuZn10 (rød) eller CuZn30 (gul)) Men kender I måske andre?? Mvh Kasper svar fra kemishow: Hej Kasper Det var faktisk nye forsøg for os, så det var vores tur til at lære noget denne gang. Det eneste "hærg en mønt-forsøg" vi har på lager, er at varme en enkrone i en flamme, til den oxiderer på overfladen. Når man så dropper den varme mønt i sprit, reduceres kobberoxiden til et lag frit kobber på møntens overflade, og man har fået lavet en "kobbermønt" af sin "sølvmønt". Så det var alkymi "den forkerte vej". Det er ikke til umiddelbart at sige hvad der sker med nikkelindholdet i mønten. Det bliver enten ikke oxideret eller reduceret i processen. Dette er nok et eksempel på hvordan det som regel gik for alkymisterne, det lykkedes at lave et ringere materiale ud af dyre udgangsstoffer. beklager at vi ikke kunne komme med bedre forsøg. mvh Peter Kemishow |
Demonstrationsforsøg med en aromatHej PeterJeg vil høre om du kender til et godt demonstrationsforsøg, hvori der indgår en aromat af en slags (ved godt at det er et vidt begreb). Årsagen er at jeg har lovet en lærer-studine at se, om jeg kan finde et godt demonstrationsforsøg, hvori der er en aromatisk ring, som hun kan vise sin klasse. Det er et krav at det er en aromat af en slags, da hun skal aflevere en rapport om emnet også. Naturligvis kan jeg finde et eller andet i den bog jeg har fundet, men det vil være at foretrække, hvis du kan anbefale en specifik reaktion, da du lader til at have prøve at lege med det meste :o) Hvis du har fået et eller andet til at virke, så er der jo også en sandsynlighed for at jeg kan få den valgte reaktion til at forløbe tilfredsstillende (skal jo afprøve det, inden jeg kan anbefale hende det), så jeg slipper for at prøve en masse forskellige. Håber du har tid og lyst til at svare. På forhånd tak. Mvh. Rasmus svar fra kemishow: Hej Rasmus Undskyld svartiden! Fremstilling af et azo-farvestof ville være et godt bud. Det giver en yderst tydelig reaktion, og masser af både kemiske og historiske indfaldsvinkler. Der er en synteseforskrift her: http://www.science.uwaterloo.ca/course_notes/chemistry/chem267l/Pdfs/Exp4_diazonium_salts.pdf mvh Peter Kemishow |
Fænomenal fejltagelseHej Kemishow.Jeg har lavet et lille forsøg: Jeg blandede Kaliumpermanganat og kaffeflødepulver i forholdet 1:1. Når man sætter ild til pulveret, kommer der en meget flot gul/blå flamme. Flammen brænder i lidt tid, og mens den brænder, vil der lige under den blive udviklet en lava-lignende masse, som varer længere tid en flammen. Jeg fåstår det ikke, for kaffeflødepulver, kan ikke brænde. Og det kan kaliumpermanganat heller ikke. Men når man blender dem i forholdet 1:1, så brænder det glimrende. Hvordan tror du at dette kan lade sig gøre? Ved du forrasten hvor jeg kan skaffe chrom-oxide(Det som selvandtænder med sprit)? kent svar fra kemishow: Hej Kent Kromforbindelser er som udgangspunkt giftige og kræftfremkaldende, så dem har du heldigvis ingen mulighed for at skaffe i almindelig handel. Du blander noget der består af fedt og sukker med et oxidationsmiddel..... behøver jeg sige mere? (Prøv at drysse en håndfuld flødepulver i et bål) peter kemishow |
Hallo Peter,I´m Alfred.During my holydays in Denmark this summer I happened to see your very interesting "Kemishow" in Aarhus. I would like to repeat some of your experiments in my chemistry-lessons. Unfortunately I couldn´t understand your explanations in the show, but I was very fascinated like the children were. Would it be possible to get the necessary information in English or German to enable me to repeat the one or the other experiment in my class? It would make me very happy. Greetings Alfred Feuerstein svar fra kemishow: Hello Alfred You are most velcome to use our experiments. Please describe the experiments you are interested in, and I will be happy to send you a translation (we made quite a few during the week, so I don't know which of them you saw) In total we have sufficient demonstrations for a 2 hour show, and translating all of it would be a little too much. Chemical Greetings Peter Hald Kemishow |
Lysudsendelse og sort hulrumsstrålingHej Peter o.a.!Nu opfordrer I jo til at skrive ris eller nok nærmere ros, men sandheden er at jeg desværre ikke har set nogen af jeres shows - alligevel håber jeg, at jeg må belaste jer kemi-kyndige med et spørgsmål. Jeg har nemlig læst jeres artikel om "flammers fysik og kemi", fordi vi i kemitimerne lige nu laver en slags projektarbejde om fyrværkeri, hvor det er meningen at vi skal være vores egne lærere. Lidt om min baggrund: Jeg blev sproglig student sidste sommer, men besluttede mig så for at udfordre mine naturvidenskabelige sider (as if there ever were any), hvilket gav udslag i at jeg nu har kemi på B-niveau med en masse 2. hf'ere - så hvis I bare holder jer til den simplest mulige forklaring, går I nok ikke helt galt i byen ;o) Nå, men tilbage det med fyrværkeriet: Jeg har fået til opgave at skrive om to fyrværkerieffekter, nemlig lysudsendelse og farveeffekter. Erhm, jeg tror at jeg har forstået det med farverne, som skyldes at en elektron "hopper" til en bane med et lavere energiniveau, og den ekstra energi udsendes som en foton (=lys) med en energi, der afhænger af hvilke energiniveauer, den hoppede imellem. Til den energi, som fotonen har, svarer en vis bølgelængde og bølgelængden svarer igen til en vis farve indenfor det synlige område af det elektromagnetiske spektrum (jaja, jeg har jo også lidt fysik på B-niv. at kunne trække på ;o). Det, jeg så ikke forstår, er det med lysudsendelsen... der står noget om det på den første side af artiklen om flammers fysik og kemi, med at hvidt lys skyldes at alle bølgelængder i det synlige område udsendes på een gang, I nævner hvidglødende jern som eksempel. Men hvordan kan I vide at det skyldes "sort hulrumsstråling" og ikke elektronspring? Og hvad er "sort hulrumsstråling"? I skriver at det udsendes af ethvert varmt legeme, ligesom infrarød-stråling (=varme)?? Men det er vel ikke det samme som sortlegemestråling? Der står nemlig lidt om sortlegemestråling i de kopiark vi har fået, men de går meget hurtigt hen over teorien, så jeg har svært ved at få det til at give mening... såeh, hvordan udnyttes sortlegemestråling i lyssatser?? Jeg håber ikke at forvirringen smitter ;o) og måske kan I bare nøjes med at henvise mig til nogle gode oplysende (hehe..) internetsider? På forhånd tak :o) Mvh, Maria svar fra kemishow: Hej Maria Det er aldrig for sent at opdage den rette vej, jeg nåede selv at tilbringe 8 år i forsvaret mellem afslutningen på gymnasiet og starten på kemistudiet. Som jeg læser dit spørgsmål, har du ret godt styr på tingene, lige på nær den "sorte hulrumsstråling". Ethvert legeme der er varmere end det absolutte nulpunkt udsender stråling. Udsendelsen af stråling sker på samme måde som absorption af stråling. Når elektromagnetisk stråling rammer frie elektronerne i stoffet bringes de til at vibrere (de får højere energi). Processen er reversibel, og elektronerne med højere energi kan afgive energien igen i form af stråling. Sort hulrumsstråling er et lidt mystisk udtryk, og jeg synes at den engelske betegnelse "black body radiation" er betydeligt bedre. Grunden til at man taler om et "sort legeme" er at det er det bedste til at absorbere, og dermed også til at udsende, stråling. Bølgelængden af den stråling der udsendes hænger sammen med energien. Jo varmere genstanden er, jo kortere bølgelængde og dermed højere energi. Du udsender selv varmestråling i det lave infrarøde område, når ting begunder at blive rødglødende kommer frakvensen op i det synlige område, og svejseflammer og lignende er så varme at der danne ultraviolet stråling (det er det der giver "svejseøjne"). Da elektronernes energi er veldefineret når der er tale om "fald mellem skaller" udsendes strålingen også med en veldefineret bølgelængde. Når det er "black body radiation", er elektronernes energi fordelt om en middelenergi, og der udsendes dermed også en bredspektret stråling. Hvis du har flere spørgsmål må du endeligt skrive igen, og en søgning på f.eks google.com på "black body radiation", giver også masser af hits, for eksempel: http://www.phys.virginia.edu/classes/252/black_body_radiation.html god fornøjelse Peter Kemishow |
fysikopgaveHej kemishowJeg er ved at lave en opgave i fysik omkring forbrænding og de almindeligste grundstoffer. Jeg syntes at det er mega Svært at finde nogle gode hjemmesider hvor der står noget. Jeg kan bruge til noget. Så var det at jeg ville høre om i kendte nogle gode hjemmesider som jeg kunne bruge… Det behøves ikke nødvendigvis at være i form af hjemmesider, det kunne jo også være at I kendte en god bog jeg kan låne på biblioteket. På forhånd Tak… Rasmus svar fra kemishow: Hej Rasmus Forbrænding burde være gennemgået i de fleste grundlæggende kemibøger, bøger om brændsel og bøger om miljøforhold. Prøv at søge på "fossile brændstoffer" på nettet, det gav mig 1500 hits. Den bedste hjemmeside om grundstoffer er www.webelements.com Den giver de mest basale oplysninger om samtlige grundstoffer. mvh Peter Kemishow |
Hej Kemishow!Peter! Jeg har før spurgt og fået gode svar!!! Jeg er pædagog og har vist lidt grundlæggende kemi men det fangede mest Drengene (14 - 18 år)Jeg er nu kommet i tanke om at jeg i min barndom så nogle danne nogle flotte kemiske krystaller, det kunne nok godt fange pigerne. Især hvis nogle af dem efter reaktionen ikke fra giver giftstoffer. Ok jeg har prøvet Salt krystaller. de tager en evighed alt omkring processen får et lag salt over sig og de er ikke ret flotte. mvh Steffen F Petersen Ps mail adressen inde på jeres hjemmeside virker ikke-! svar fra kemishow: Hej Steffen Vi arbejder på livet løs på hjemmesiden, men det er en lidt hård proces, tak for oplysningen. Desværre er de fleste salte ikke særligt sunde, da et salt jo består af en positiv ion og en "syrerest". I de salte man normalt kan få fat på, er syreresten oftest carbonat, sulfat, nitrat eller klorid, og der er ikke nogen af dem der er specielt farlige. Metallet er et andet problem. Stort set alt andet end salte af natrium, kalium, magnesium og calcium er mere eller mindre giftige, og da de salte man kan dyrke krystaller af, alle er rimeligt letopløselige, er det noget snask! Kobbersulfat ("blåsten") kan købes i matas, det er registreret som sundhedsskadeligt, men er til gengæld meget nemt at lave særdeles flotte krystaller med. Lav en mættet opløsning i varmt vand, hæld den klare del af opløsningen (det er ikke rent, det kobbersulfat matas sælger) over i en anden beholder, og lad det køle langsomt ned. Der burde så vokse store fine krystaller frem. Bemærk at krystallerne kune er fine at se på, de er ikke egnede til at fingerere med eller anden hudkontakt. Kobberholdigt affald skal i en dunk og afleveres på genbrugsstationen. (søg evt på: chemical demonstration crystal growing) mvh Peter Kemishow |
Krystaller af kobbersulfatHej Peter!Tja jeg fulgte opskriften, men da det kølede lidt af delte det sig i 3: klar væske i et tyndt lag i toppen næsten klar blåt i det meste af glaskolben og hvidt resteaffald i bunden. Jeg hældte så det klare fra og fik hævet den blå opløsning over i en anden kolbe. Men det sket ingen krystalliseringer i væsken. Kan det skyldes at vandet fra en start kun var mellem 50 -60 C Eller hvor har jeg mon gjort galt? Mvh Steffen svar fra kemishow: Hej Steffen Prøv først at putte en enkelt lille krystal i opløsningen. Nogle gange kan man få lavet sig en overmættet opløsning, fordi krystallerne mangler noget at starte på. Samme øjeblik man "poder" opløsningen med en lille krystal, fælder det kraftigt ud. Jeg tror dog du har brugt for lidt blåsten. I 100 ml vand kan der ved 0 grader opløses ca 30 gram og ved 100 grader ca 200 gram. Du bliver nødt til at varme din blå opløsning op igen, og opløse mere, indtil der også er noget uopløst blåsten i bundfaldet (så er du sikker på at have en mættet opløsning). Hæld så den varme opløsning over i et rent glas og lad den køle. Hvis ikke der kommer krystaller nu, vil jeg blive MEGET forundret. Hvis du vil dyrke en kæmpekrystal, kan du så vælge en pæn krystal ud, lime den på et stykke snor/fiskesnøre og hænge den i et glas med en kobbersulfatopløsning der er mættet ved stuetemperatur. Nu sker udfældningen langsomt når vandet fordamper, og krystallen vokser, og kan blive temmeligt stor. Det du laver med dette forsøg er en omkrystallisation, en proces der anvendes meget til at rense stoffer. De krystaller der vokser i opløsningen er meget renere end udgangsmaterialet (Sådan er livet, man får ikke noget gratis. Samtidigt med oprensningen sker der et tab af det kobbersulfat der blev i bundfaldet, og det der evt ikke fælder ud) Links: http://www.crystalgrowing.com/index_e.htm http://www.usc.edu/dept/engineering/mesa/crystal/curriculum.doc Lad mig høre hvordan det går i anden omgang :-) Peter Kemishow |
saltsyre + aluminiumhej!jeg kunne godt tænke mig at vide hvad det er for en gas der udvikles nåe man putter aluminium i saltsyre... hvis du ved det, vil du så ikke være venlig at skrive tilbage mvh. lars svar fra kemishow: Hej Lars Det er hydrogen (brint) der dannes. Imidlertid udvikles der også så meget varme ved reaktionen, at syren begynder at koge, og der også dannes saltsyre på gasform, vanddamp, og stænk af aluminiumklorid. Hvis man vil danne hydrogen, er zink og saltsyre en bedre løsning. mvh Peter Kemishow |
SkumpølseVi er et hold 3.g højniveau kemi som skal lave kemishow til juleafslutningen på vores gymnasium. Her skal vi bl.a. lave en skumpølse, men vi kan ikke rigtig få den til at komme langt op i luften (max. 1/2m) Hvad kan der være galt?Hvor varmt skal vandet være, og hvor meget vand skal der i? Betyder det meget, og det er en 500mL kolbe eller en 1000mL kolbe? Er der eventuelt en bestemt ting, som I har erfaring med kan gøre forsøget lettere at få til at lykkedes? På forhånd mange tak for hjælpen. Vi vil meget gerne snart have svar. Hilsen 3KE, Vesthimmerlands gymnasium, Aars svar fra kemishow: Hejsa 3KE ..... er det ikke lidt hurtigt at rykke efter svaret samme dag som man spørger? Skumpølsen er lidt tricky, men består primært af håndelag og de rigtige udgangsmaterialer. - En konisk kolbe på minimum en liter, men gerne 1½ eller 2 liter (så kan man nå at få al brintoverilten ned i kolben før pølsen kommer op af den, typisk kommer vi et par meter op med en 1 liters, og 2-3 meter op med en 1½ liters, så kolben er vigtig) - 400 ml kogende vand - "ca 10 sekunders opvaskemiddel" - 1 stor tskf KMnO4 Så skal det blandes ved at slynge det rundt i kolben, og så til det håndelagsmæssige: Slyng væsken godt rundt i kolben, sæt den på bordet og dump ca. en deciliter 35-40% brintoverilte ned midt i kolben. Princippet er at brintoverilten hurtigt skal ned midt i kolben, mens væsken hvirvler rundt (træn det nogen gange med rent vand i kolbe og glas). Man er nødt til at være hurtig, men ikke så hurtigt at man smider brintoverilte ud over det hele eller knuser kolben når man sætter den. Ting der kan gå galt: - Brintoverilten er gammel og doven - Vandet er lunkent - kaliumpermanganaten er meget grovkornet eller ikke opslemmet ordentligt i vandet - der sidder kaliumpermanganat i kolbens hals (giver skæv pølse) - Man hælder for langsomt så den udadgående pølse river brintoverilten ud af kolben uden den reagerer. Vores erfaring er at skumpølsen bliver bedre med rutinen, held og lykke, og lad os høre hvordan det gik. mvh Peter Kemishow |
MyggesprayHej igen PeterNu har vi igen spørgsmål (teknologi) og denne gang til vores examensprojekt. Emnet er tryghed og vi har valgt at lave om moskitoer (myg) hvorfor vi skal have nogle oplysninger om DETA (Di-Ethyl-tolu-amid) og evt. en metode at lave det selv (i et mikro-forsøg). Derudover overvejer vi om man kan lave et stof (helst et kemikalie) som er så giftigt at myggene ikke kan lave larver i en vandpyt, men er så uskadeligt at det er drikkeligt? (dette er en opgave som du ikke behøver at tage dig af) Hilsen Anders, Karsten og Bjarke HTX-Chr.b svar fra kemishow: Hejsa DETA kaldes også DEET (N,N-diethyl-m-toluamide), og er et sf de stærkest virkende midler til at afskrække stikkende og bidende insekter. Det er ikke helt ufarligt: http://pmep.cce.cornell.edu/profiles/extoxnet/carbaryl-dicrotophos/deet-ext.html Selv om industrien selvfølgeligt hævder det modsatte: http://www.deet.com/deet_fact_sheet.htm Men her er der så en synteseforskrift: http://courses.chem.psu.edu/chem35/HTML/Experiments/Ex144OFFdoc.pdf (Fundet ved at søge på google på "N,N-diethyl-m-toluamide" og "synthesis") (Betyder det nu, at jeg skal have et af de point I får for opgaven?) For så vidt angår noget der er ugiftigt for mennesker og giftigt for myggene, troede man at man havde klaret den sag da man opfandt DDT. Generelt kan man ikke regne med at noget der virker giftigt på en organisme ikke vil påvirke andre. Jeg ved dog, at man i Sverige har gjort forsøg med biologisk bekæmpelse af myg, ved at sprede en mikroorganisme der ødelagde larverne på det rette tidspunkt. Prøv at søge, og se om I ikke kan finde noget om det. Ellers er den normale forholdsregel, at undgå stillestående vand myggene kan yngle i. Generelt er stillestående ferskvand heller ikke egnet til indtagelse, så det problem er vel ret teoretisk? mvh Peter Kemishow |
Sjove kemiforsøgHej PeterJeg har tidligere sendt nogle kopier til dig vedr. sjove kemiforsøg. Jeg har ryddet op i mine gemmer og fundet mine gamle kopier af en amerikansk bog om fyrværkeri og sprængstoffer, det er dog kun den del af bogen som handler om fyrværkeri jeg i sin tid kopierede. der gives en lang række opskrifter og vejledning i korrekt håndtering samt praktisk opbygning af heksehyl, raketter m.m. Hvis du er interesseret sender jeg en kopi. For opskrifterne på bla. heksehyl og kanonslag er der advaret mod faren for ustabilitet i de mest heftige opskrifter med perklorat, metalpulver m.m. det er opskrifter til proffesionelt grej og jeg mener ikke de er egnet til offentliggørelse, så for vores i forvejen overbelastede skadestuer bare alt for travlt!!!!! PS Jeg holder en større fødselsdagsfest d. 21 juni og plejer selv at optræde med diverse skøre forsøg, men jeg overvejer at hyre jer til ½ times show så jeg selv har fri. Har det interesse??? min adresse er følgende (XXXX). med venlig hilsen Steen svar fra kemishow: Hej Steen Vi er desværre begravet i eksamen den 21 juni, så det kan vi ikke levere, beklager. Den første opskriftsamling du sendte os er indlemmet i vores bibliotek, der var gode ting imellem! Vi vil altid gerne have materiale, så du må meget gerne sende en kopi. (jeg er helt ening med dig i, at man ikke skal opfordre folk til selv at lave fyrværkeri, det skal man være professionel for at slippe godt fra) mvh Peter Kemishow |
Fysikforsøg igenHej Peter....Du spurgte hvad vi havde foreslået vores lærer... Vi ved ikke om det var et retorisk spørgsmål (et flot ord vi lige har lært), men her får du i al fald svaret: (Da vi foreslog vores lærer det, var det mest for sjov... Vi ved godt at det er dødsensfarligt hvis det virker efter hensigten)......... Vi ville putte noget kaliumnitrat i en benzindunk, og lave hullet foroven lidt mindre. Derefter putter man noget brændbart ned i dunken. Vi har fået at vide at det skulle danne/samle enormt meget energi. Dette ville medføre at der ville strømme luft op ad hullet. Så kunne man sætte en lille vindmølle op over hullet så den kunne drives..... (Helt ærligt, vi anede ikke hvad vi skulle gøre uden jeres svar.... Vores lærer ville ikke hjælpe os med svar, fordi det var til en skriftlig aflevering med tilhørende forsøg... TAK TAk Tak!!!!!!!!) svar fra kemishow: Hej Simon Jamen så forstår jeg da godt at den stakkels lærer blev sær ;-) Hvis I vil have en dampmaskine, kan I jo lave en som på den vedhæftede tegning. Kog vand i en lille blikdåse, lad dampen strømme ud gennem et lille hul og puste på et lille skovlhjul (evt. bare et hjul fra lego). Så har I endda lavet en opstilling der kan lave fysisk arbejde ud af kemisk energi! :-) Peter ps: Dampmaskiner af lego http://www.dansworkshop.com/Electricity%20generating%20turbine.shtml http://www.dansworkshop.com/Lego%20Steam%20Engines.shtml |
Opdagelsen af FosforHej...det er fordi at jeg har et emne i skolen om fosfor, men jeg kan ikke helt finde ud af (opdagelsen) af Fosfor, vil i ikke være søde at sende mig svaret, så vil i være en rigtig stor hjælp....!!! :-) MVH jasmin ps vær sød at hjælpe mig, så hurtigt som muligt...... svar fra kemishow: Hej Jasmin Fosfor blev opdaget af den tyske alkymist Henning Brandt i 1669. Han ville gerne lave guld, og mente at urin har en gylden farve, så det var jo et sted at starte. Han inddampede en tønde urin, og glødede det der var tilbage. Dampene opsamlede han i et kar med vand. Resultatet var ikke guld, men et hvidgult stof der lyste i mørke og brød i brand når der kom luft til. Han kaldte stoffet fosforus, der er græsk og betyder lysbringer. Fosfor findes i to modifikationer (begge er rent fosfor, men forskellig krystalstruktur): Gult eller hvidt fosfor der er selvantændeligt, lyser i mørke og er meget giftigt, og rødt fosfor, der ikke er giftigt og ikke selvantænder (der er rødt fosfor på strygefladen på tændstikæsker). I Frede Storborgs bog: "krudt og fyrværkerikemi" er det beskrevet hvordan man kan lave en lille smule hvidt fosfor af tændstikæskestrygeflade. Der er en engelsk beskrivelse, og nederst et billede af Brandt på denne side: http://www.ul.ie/~childsp/CinA/Issue60/TOC55_Urine.htm mvh Peter Hald Kemishow |
IodkolbeHej Kemishow,Jeg prøvede at lave iodkolben efter jeres opskrift (den der også er på Kemishow odense). Men den skiftede kun mellem gul og klar. Den Blå farve opstod aldrig. Efter 5 min. stoppede processen mørkegul, og der begyndte at udvikle sig iod dampe. Har i nogen ide om hvad der kan være galt? Hilsen Simon svar fra kemishow: Hej Simon Det lyder som om det er din stivelsesopløsning den har været gal med, og skiftet mellem gulbrun og klar har været hhv dannelsen af elementært iod og iodid. Stivelsens opgave er at danne en blåsort forbindelse med ioden, og har stivelsen ikke gjort det får du den beskrevne effekt. Prøv at teste om du kan indikere iod med din stivelsesopløsning, nogle få dråber iodsprit i vand burde give en kraftig sortblå farvning med stivelsesopløsningen. mvh Peter Kemishow Ekstra svar fra Kemishow: Hej Simon Jeg fik nedenstående fra Jacob, der er manden der startede kemishow: Hej Peter Stivelsen binder ikke I- eller I2 KUN I3- Så han skal teste med en Iod-IodKalium opløsning. Forklar ham evt. hvordan man laver en frisk opløsning af stivelse (ved opvarmning). Med venlig hilsen Jacob Det vil sige at du skal have lidt kaliumiodid i din testopløsning (Jodsprit tilsættes ofte kaliumiodid for at øge opløseligheden af iod, så måske er iodsprit alligevil ok). Din stivelsesopløsning skal laves ved at røre stivelse ud i vand og bringe det i kog, og bliver ret hurtigt dårlig pga bakterievækst (få dage i værste fald). mvh Peter Kemishow |
FysikopgaveEn kammerat og jeg er igang med en fysikopgave om kemisk energi. Vi skal/kan derfor lave nogle tilknyttende forsøg, hvor vi viser hvordan kemisk energi opstår. Vi har desværre haft meget svært ved at finde på nogle forsøg vores lærer sagde god for, da dem vi fandt på var for farlige. Vi spørger derfor om i vil hjælpe os med at lave nogle forholdsvis enkle forsøg.... På forhånd tak:Simon & Stefan(8. klasse) PS: Kan man lave et forsøg der kan bruges til formålet med tøris???? svar fra kemishow: Hej Simon Kemisk energi opstår ikke. Den helt grundlæggende termodynamiske sætning er at "energien er konstant". Men energi kan bindes og frigøres. Det simpleste forsøg er at tænde et stearinlys. Forbrændingen frigør den kemiske energi der er bundet i stearinen. Man kan varme vand op med flammen. I kan lave en lille "eksplosion" ved at putte lidt vand og en lille klump tøris i et filmhylster (put aldrig tøris i andre lukkede beholdere, det kan være livsfarligt). Når det har bygget tryk op, popper låget af. Når tørisen fordamper bruger den varme. Jeg kan desværre ikke svare mere nøjagtigt, men spørg evt igen. (Hvad har I foreslået jeres lærer?) mvh Peter Kemishow |
Ånden i FlaskenHej med jerJeg hedder Jørgen og underviser i natur og teknik på en folkeskole i Island. Jeg har kikket lidt på jeres hjemmeside og vil meget gerne se det bånd som man kan få på Amtscentralen. Kunne det ikke lade sig gøre at bestille det i gennem jer. på forhånd tak Jørgen Nilsson Akranes Ps. kan I ikke sende mig opskriften på ånden i flasken. Svar fra Kemishow: Hej Jørgen Martin skal nok ekspedere et bånd op til dig, og opskriften på "Ånden i Flasken", ligger under "Skumpølse" på hovedsiden, da den er et af tre forsøg der illustrerer spaltning af brintoverilte, hvoraf skumpølsen er det mest spektakulære. Med venlig hilsen Peter / Kemishow |
Kemirapport - blåsten/kobbersulfatHejzajeg er en pige på 14 og jeg har lige fået fysik og nu skal jeg lave min første rapport!! og nu skal jeg skrive teorien!! men hvad er det og hvad skal jeg skrive??? her er lidt om mit forsøg:
kir PS. fed side Svar fra Kemishow: Hej Kir Teorien er den del der forklarer hvad der egentligt skete, og det er du ret godt i gang med. Teorien og det man kan se sker i glasset skulle gerne passe sammen, ellers har man enten fat i den forkerte teori, har lavet noget forkert, eller er ved at fremstille et nyt stof. Det der er vigtigt, er at man sørger for at få alle sine observationer med, så man senere kan lave forsøget igen, eller andre kan gentage det på samme måde, som man selv gjorde. Jeg ved ikke hvordan din lærer gerne vil have rapporterne lavet, men en måde der som regel er ret god, er at tage forsøget et punkt ad gangen, og forklare hvad der sker. Det kan godt virke lidt uoverskueligt til at begynde med, men husk at målet er, at der skal dannes kobbersulfat, CuSO4. Jeg vil ikke skrive rapporten for dig, for så lærer du ikke noget, og det ville være en skam, men du kan få et par hints:
Hvis du tog nogle af dine krystaller og puttede dem i et reagensglas, og varmede glasset forsigtigt over en flamme, ville du se at de blå krystaller blev hvide, og der samlede sig kondensvand højere oppe i glasset. De hvide krystaller er vandfrit kobbersulfat. Når man så tilsætter vandet til den vandfri kobbersulfat, vil der udvikles varme(exotherm proces) og stoffet vil igen blive blåt, når kobbersulfaten optager vandet. Hvis man skulle være i tvivl om det nu også var kobbersulfat man havde lavet, kunne dette bruges som en test. Jeg håber det var noget du kunne bruge, skriv endeligt hvordan det gik med rapporten. Med venlig hilsen Peter / Kemishow |
Kemi for børndavsJeg arbejder i en dus (skole fritids ordning) i aalborg og jeg har haft det vildt sjovt med jeres hjemmeside, men nu kunne jeg jo godt tænke mig at vide om der nogle forsøg man kan lave i en dus eller I har nogle sjove nogen man kan lave. På forhånd tak M.V.H Kristian Handler Svar fra Kemishow: Hej Kristian De fleste af de forsøg, vi laver på scenen er afgjort ikke til at lege med, men der er masser af muligheder. Generelt kan man sige, at hvis man holder sig til madvarer, er det ret begrænset, hvor farligt det kan blive. Husk altid at forelægge de ting du vil lave, for lederen af dus'en før du går igang! Rødkålsafkog: Hvis man holder sig fra saltsyre og afløbsrens, er der masser af forsøg i rødkålen (du skal nok lave afkoget, aht til risikoen for skoldning). Sodavand, citronsaft, eddike, tvekulsurt natron,soda og potaske giver gode reaktioner. Ungerne vil klart synes at det er skægt at teste alt muligt. Skumpølsen: En blid version er at bruge eddike i stedet for brintoverilte, og så have vand, sæbe og tvekulsurt natron i flasken (evt tilsat lidt frugtfarve). En variation af denne er "bombeopskriften" på kommentarsiden. Vortex-kanonen: Ganske uskadelig uden røg. Evt kan man give den et pust billig deodorant, så man både kan lugte og mærke luftklumpen. Skyd eventuelt til måls efter udklippede papirfigurer. Se også: www.experimentarium.dk/dk/naturvidenskab_og_teknik/forsoeg_med/index.html De har også en pæn stak gode forsøg. Vær forsigtig, og tænk dig godt om før du laver forsøg sammen med børnene. Med venlig hilsen Peter / Kemishow |
KviksølvHej kemishowHar I kviksølvs kemiske formel (fx h2o = vand) eller billeder! Hvordan udvindes det? Hvad bruges det til? Hvis i har andre oplysninger om det så bliver vi meget glade!!!!!!! Hilsen Thor og Jeppe Svar fra Kemishow: Hej Thor og Jeppe Kviksølv er grundstof nummer 80, hedder Hg på formel, og er det tungeste grundstof der er flydende ved stuetemperatur. Det fremstilles blandt andet ved at opvarme mineralet cinnober, der er kviksølvsulfid, HgS, hvorved kviksølvet damper af, og kan opsamles. Det bruges til tandplomber, temometre, guldudvinding og i et utal af kemiske forbindelser. Kviksølvforbindelser er meget giftige! Der er billeder og en ret god beskrivelse på: www.webelements.com/webelements/elements/text/Hg/key.html På www.uky.edu/Projects/Chemcomics/ er der en samling af gamle amerikanske tegneserier, hvor superskurkene er lavet af grundstoffer..... de er skøre de amerikanere! Jeg vil opfordre jer til at prøve at slå op i leksika og kemibøger, eller søge på nettet, for der er masser af oplysninger derude. Med venlig hilsen Peter / Kemishow |
Opdatering???HejsaJeg sidder i skrivende stund og nyder jeres hjemmeside www.kemishow.dk. Desværre er jeres side omkring "Kemishow på Fyn" ikke blevet opdateret for nyligt. Hvornår regner I med at den bliver opdateret? I skriver nemlig at en masse af jeres opskrifter "snart kommer", og det har der stået i lang tid. Jeg er selv fysik/kemi-lærer, og har derfor meget stor interesse i nye forsøg, både til forbedring af den almindelig undervisning og til nye juleforsøg. Med venlig hilsen Michael Ljunggreen Svar fra kemishow: Hej Michael Det er rart at høre at du nyder siden, og vi beklager meget den manglende opdatering....... "Kemishow Fyn" vedligeholdes imidlertid af fynboerne selv, så vi har straks sendt en opfordring til opdatering videre til dem. Vi håber snart at have en litteraturliste på hjemmesiden, da vi har kendskab til en del gode bøger der også indeholder gode forsøg. Jeg kan varmt anbefale: mattson.creighton.edu/Microscale_Gas_Chemistry.html www.ipass.net/~shschem/C2H2experiment.htm Med Venlig Hilsen Peter |
Opgave om nitrogenHej MartinJeg er en dreng på 13 år jeg skal lave noget om nitrogen ved du noget om det så send det til denne adresse: [Klip Red.] hilsen Dan Svar fra kemishow: Hej Dan Vi svarer meget gerne på konkrete spørgsmål hvis der er noget du er i tvivl om, men "noget om nitrogen" er lidt for upræcist. Vi ved meget om nitrogen, men vi aner ikke hvad din opgave går ud på. Nitrogen udgør blandt andet 80% af atmosfæren og indgår derudover i et utal af mineraler og i alt levende (bla. i proteiner). Når du får sådan en opgave skal du altid starte med at finde ud af hvad der egentligt bliver spurgt om (afgrænsning af opgaven), derefter skal du søge oplysninger og få læst en masse. Så kan du besvare spørgsmålet. Gode steder at søge oplysninger er fysik/kemi-bøger, leksika og internettet. Hvis du kigger de tre steder vil du få rigeligt med oplysninger. Jeg søgte på "altavista" på "nitrogen" og fik 290.975 mulige sider, så der er masser af oplysninger. Din videnskabelige opgave er nu at indskrænke søgningen til noget der er overskueligt. Med venlig hilsen Peter |
Den frustrerede!
|
Katalysator ved fremstilling af hydrogenHej Kemishow,Min datter har i skolen fremstillet "ballonhydrogen" og observerede her, at kobbersulfatkrystaller har en katalytisk virkning på processen. Nu piner det mig lidt at hendes gamle far ikke kan få ligningen til at gå op! Hvad er det der gør at kobbersulfat virker som katalysator? De brugte fortyndet svovlsyre og zink til at lave hydrogenen. Med venlig hilsen Knud Svar fra Kemishow: Hej Knud Katalysatorer er ikke altid helt nemme at lure, så lad det ikke pine dig for meget. Når man skriver nettoreaktionsskemaet op vil katalysatoren netop ikke indgå, da den jo ikke forbruges ved processen. Zn(s) + H2SO4(aq) => H2(g) + ZnSO4(aq) Reaktionen er en REDOX-reaktion, hvor to elektroner skifter fra zinken og over på brintionerne. Herved dannes zinkioner der går i opløsning. Man kan så bryde reaktionen op i delreaktioner, og på et eller andet tidspunkt, dukker katalysatoren op. Typisk sker der det, at katalysatoren forbruges i et trin, og så gendannes igen i et senere trin. Jeg er temmeligt overbevist om at det der sker er, at kobberionerne reduceres af zinken til metallisk kobber, der udfældes på zinkstykkerne. Cu2+(aq) + Zn(s) => Cu(s) + Zn2+(aq) Der bliver så dannet et (kortsluttet!) galvanisk batteri, med to forskellige metaller i en ledende væske, og pludseligt kan det gå rigtigt stærkt med at flytte elektroner fra zinken over på brintionerne, så disse kan blive reduceret til frit brint. Der skal kun meget små mængder kobber til for at få reaktionen til at forløbe, så man siger ofte der er tale om en "katalytisk mængde". Det dannede kobber forbruges ikke, så reelt kunne man sige at det er kobberet der er den egentlige katalysator. Jeg har ikke en god forklaring på hvorfor den rene svovlsyre ikke angriber zinken , men det må være en eller anden form for overfladefænomen. Et lille forsøg der underbygger min teori, er at dyppe et stykke blankpudset zink eller jern i en tynd kobbersulfatopløsning. Det overtrækkes næsten øjeblikkeligt med et tyndt lag kobber. Med venlig hilsen Peter Hald Kemishow |
Uheld til søs med benzenVi har brug for hjælp, hvilket du måske allerede havde gættet! Nu tænker du måske: "Hvem er vi?????"Vi er fire skibsofficersstuderende fra MUV, Maritimt uddannelsescenter Vest - i Esbjerg af alle steder. Nå, men jeg må til problemet: Vi er i øjeblikket i gang med et projekt i vores kombinerede fag Engelsk og Sikkerhed og miljø. Det betyder, at vi skal tage udgangspunkt i to forskellige søulykkesrapporter, hvor vi skal analysere ulykkerne med henblik på at undersøge om ulykkerne kunne være forhindret eller i det mindste reduceret. Nå, men det kan du jo være ret ligeglad med, men problemet er at den ene rapport omhandler en matros der har været nede i lastrummet på et gastanker og tørre op efter sidste last. På vej op glider han på lejderen (trappen) og falder, og dør uheldigvis. Den last han havde været nede og gøre rent efter var det vi ude i skibene kalder Benzene. Jeg har desværre ikke den kemiske betegnelse. Obduktionen viste spor af carbohydrater, hvilket som jeg har forstået betyder at han kunne have indåndet dampe af benzene. Men der står ikke mere! Det som jeg har brug for er oplysninger om: Størknepunkt ( Fordi det var meget koldt udenfor), hvordan Benzene påvirker kroppen, Hvordan man bedst kan beskytte sig imod det, Hvad grænseværdierne er og lign. Jeg ved slet ikke om, det er sådan en som dig, jeg skal henvende mig til, men jeg skal jo starte et eller andet sted, og jeg håber at du kan henvise mig til nogle andre, hvis du ikke selv har mulighed for at svare! Hvis du har brug for flere oplysninger, kan vi klare det senere. På forhånd tak for hjælpen!!! Line Poulsen, MUV Svar fra Kemishow: Hej Line Det er mig der tager mig af spørgsmålene, så jeg har fået den videresendt fra Martin. Jeg ved ikke hvad I har af oplysninger på stofferne, men jeg vil tro at I må have en eller anden form for opslagsværk om farligt gods, datablade på stofferne eller lignende. Ved landtransport skal der datablad med ved ret små mængder, så et tankskib må medbringe dem. Benzen er en ringformet forbindelse, med formlen C6H6. Du kan se de arbejdssikkerhedsmæssige forhold (for laboratoriearbejde) på: www.kiros.chem.au.dk/Navigator/ Det er Kemisk Instituts database over stoffer, søg på "benzene". (Den er et hysterisk med hvor farlige ting er, det kan godt være der gælder andre ting for søtransport). Alternativt kan du tage en tilfældig søgemaskine og prøve at søge på "benzen arbejdssikkerhed" eller "benzene chemical hazard". Benzen smelter ved 5,5 grader og koger ved 80 grader. Det er et fantastisk opløsningsmiddel og basis for masser af kemi, men som du vil se af KIROS, er det ikke ligefrem helsekost. Benzen har dels en langtidsvirkning (malerhjerne og kræftfremkaldende), dels en korttidsvirkning, hvor det ligesom de fleste andre opløsningsmidler påvirker folk ved indånding af dampe. Derudover er blandinger af luft og benzendampe eksplosive. Det er derfor ikke utænkeligt at matrosen har været "beruset"/forgiftet af benzendampe da han faldt. Hvis jeg skulle ned i sådan en tank, skulle den først ventileres grundigt, og jeg ville være iført beskyttelsesdragt og friskluftanlæg før jeg gik derned. En gassensor, der kunne give alarm ved sundhedstruende koncentrationer og ved eksplosionsgrænsen, ville heller ikke være ilde. Lad mig høre om det var hvad du skulle bruge. Med venlig hilsen Peter / Kemishow |
Blyants-smulderhej Peterjeg er i gang med et projekt i skolen om kemi og jeg ville lige spørge om du kender en rigtig god hjemmeside om kemi og om man kan lave et sjovt og helt ufarlig forsøg med de træspåner man får når man spidser blyanter. hilsen Bjarke PS:jeres hjemmeside styre for vildt Svar fra Kemishow: Hej Bjarke En god hjemmeside om kemi..... den må du have fundet siden du har min adresse ;-) Hvad med at gennemvæde smulderet med en varm, mættet salpeteropløsning? Når det så er tørret, vil det ryge kraftigt, hvis det lægges i en bunke og antændes. :-) Peter / Kemishow |
CO2 og global opvarmningHej UNF Aalborg!Vi er to piger som ønsker svar på følgende spørgsmål: Hvad kan vi gøre for at begrænse skaderne af global opvarmning? Svar ønskes hurtigst muligt, gerne med henvisninger eller links til andre sider på internettet. Med Venlig Hilsen Anna Og Ditte Roskilde Katedral skole Svar fra Kemishow: Hej Anne og Ditte Det I egentligt beder om, er en besvarelse på jeres opgave. Hvis andre besvarer ens opgave, og det bliver opdaget.... så er man dumpet! Jeg vil tro at en væsentlig del af jeres opgave er den informationssøgning og kildevurdering i beder om, men I kan få et par hints: Det er normalt CO2 (fra forbrænding af fossile brændstoffer) og methan (fra rismarker og fisende kvæg) der får æren for drivhuseffekten. Taler I om at begrænse skaderne eller om at begrænse udledningerne? Hvis man vil begrænse udledningerne, kan der være tale om at lave landbrugsbegrænsninger eller anvende genmodificerede organismer der udleder mindre methan. På energiområdet kan man anvende "alternative energikilder" vind, sol, biobrændsel, geothermisk varme, eller bide i det sure æble og erkende at A-kraft måske er den eneste løsning på et alternativ der kan opfylde det reelle energibehov. At forbyde al udledning af CO2, og gå tilbage til stenalder-stadiet, er der også rabiate miljøfolk der drømmer om, men det er nok ikke særligt realistisk. Der er masser af information på både nettet og biblioteket, så det er bare at søge. Vær dog opmærksom på at man i miljødebatten ofte er ude for at kilderne er meget stærkt politisk farvede. Med venlig hilsen Peter / Kemishow |
Personlig PlejeHej...Så er vi i gang på HTX igen. Denne gang er vi kommet ind i et lidt svært projekt. Nemlig Personlig pleje. Og vi vil gerne lave lidt ud over det sædvanlige . Vi mangler lidt informationer om hvordan man laver en selvbruner, og kan man lave den så huden istedet bliver for eksempel grøn??? Et andet forslag var et stemmeændrene stof, eller noget der kunne ændre ens stemme. Måske en slags mad eller noget flydende. Kan vi selv fremstille noget som kan trække eller ændre stemmebåndet??? Sidste forslag var selvlysende hårfarve. Hvad kan vi putte i håret af selvlysende ting??? På forhånd tak for en god hjælp!!! Med venlig hilsen tre opfindsomme HTX elever. Svar fra Kemishow: Davs Her bliver jeg jer svar skyldig. Jeg gør mig altid umage for at undgå at komme i kontakt med kemikalierne! Selv kommercielle kosmetikprodukter kan være temmeligt usunde, og de fremstilles af professionelle og kontrolleres før salg! (Tænk på balladen over de skader folk har påført sig selv med hårfarver, solcreme og hårfjerningsmidler) Pas på jer selv! Peter / Kemishow PS: (Hvad med at gå retro og lave jeres egen sæbe i stedet:) members.aol.com/oelaineo/soapmaking.html |
Vand og dets egenskaber.Hej igen Peter !Jeg er nu gået igang med en opgave om VAND, i fysik/kemi. Men jeg kan ikke rigtigt finde på nogle ting andet end det vi møder i det daglige. Jeg vil også gerne vide om du kan nogle sjove og spændende opgaver / forsøg med vand? Jeg har meget kort tid til at lave det så, jeg vil gerne have et svar inden på mandag. Med Venlig Hilsen Thomas Sørensen Svar fra Kemishow: Hej Thomas Det er dig der har fået opgaven, så det er dig der skal løse den! Prøv at tage dine bøger! eller se hvad der er på skolebiblioteket. Hvis du har specifikke spørgsmål skal jeg gerne hjælpe. ;-) Peter / Kemishow Svar fra Thomas: Ja jeg skal nok prøve... ;D Men kan du ikke give mig nogle forsøg med vand som er sjove og spændende??? Fordi dem kan jeg ikke finde i bøger.... Hilsen Thomas Svar fra Kemishow: Vand er en forunderlig væske, men det er heller ikke verdens mest reaktive stof, så vilde forsøg med vand er ikke helt nemt.
:-) Peter / Kemishow |
Revideret
|
© Henvendelser til webredaktøren |
