SØG · HJÆLP

Tøris og røg

Røg

Hejsa peter,
jeg har lige siddet og læst lidt på jeres hjemmeside, og det er jo meget godt.
jeg har læst jeres opskrifter på røgbomber med sukker og saltpeter. Men jeg går på Teknisk Gymnasium I vejle og havde besøg af jer lige før sommerferien, her fortalte i at man kunne lave en røgbombe ved at:
opløse de kugler der er i de fryseposer som man bruger ved sportasskader herefter skulle man så dyppe nogle aviser i opløsningen opg lade det tørre. så skulle det bindes ind i tape og derefter skulle det efter jeres anvisning udvikle en meget kræftig røg. Det lød jo så spændene og min kemi lære og jeg prøvede så. vi prøvede enda at bestille stoffet rent hjem.
men vi kan ikke rigtigt få det til at lykkes, kan du hjælpe ??
håber på svar
Andre´
Vejle Tekniske Gymnasium

ps. vil i ikke også lige svare personligt hvis jeg ikke lige kommer forbi siden ??

Svar fra kemishow:

Hej Andre
Vi sender altid svaret personligt til folk, så de får svaret med det samme,og med jævne mellemrum bliver hjemmesiden så opdateret med en klump spørgsmål og svar. Første punkt er om det var en af poserne med ammoniumnitrat? der er også en
type med urea (aka urinstof eller carbamid), og urea er totalt uanvendeligt til formålet.
Vores metode er:
Indholdet af en kølepose og vand nok til totalvolumen på ½ liter. Lad en avis blive gennemvædet og tør den et lunt sted Rul avisen sammen, tænd den ene ende og pust flammen ud igen. Avisen forbrænder nu ved så lav temperatur at den ryger voldsomt og lugter stygt.
For at undgå at den bryder i flammer kan man vikle den ind i tape eller alufolie, med den ene ende af avisen stikkende ud, så den er til at komme til at tænde.

Ting der kan gå galt:
- Ikke tør nok -> umulig at tænde
- Tænder, men kan ikke holde sig selv i gang -> våd eller for tynd ammoniumnitrat
- Overtænder og bryder i flammer (= røgen forbrænder) -> for meget ammoniumnitrat, rul den ind i tape/folie og den virker fint.
Da du ikke beskriver hvad problemet er ud over "virker ikke" kan jeg ikke komme nærmere.

Fortæl om det lykkes, eller skriv igen med en nærmere beskrivelse
mvh Peter
Kemishow

Avispapir Røgbombe

Hey!
Så jeres show for et par måneder siden... Fedt show!
Men lavede I ikke en røgbombe med avispapir og noget sølvpapir?! hvad er opskriften på den? Og hvor får man fat i kaliumnitrat?
Tak for et godt show og held og lykke fremover!\'
Tue

Svar fra kemishow:

Hej Tue
Herligt at du nød showet!
Avispapirrøgbomben er lavet ved at:
Indholdet af en kølepose (skal være typen med ammoniumnitrat) opløses i vand til totalvolumen på ½ liter.
Lad en avis blive gennemvædet i opløsningen og tør den et lunt sted Rul avisen (eller nogle få sider) sammen, tænd den ene ende og pust flammen ud igen. Avisen forbrænder nu ved så lav temperatur at den ryger voldsomt og lugter stygt.

For at undgå at den bryder i flammer kan man vikle den ind i tape eller alufolie, med den ene ende af avisen stikkende ud, så den er til at komme til at tænde.

Ting der kan gå galt:
- Ikke tør nok -> umulig at tænde
- Tænder, men kan ikke holde sig selv i gang -> våd eller for tynd ammoniumnitrat
- Overtænder og bryder i flammer (= røgen forbrænder) -> for meget ammoniumnitrat, rul den ind i tape/folie og den virker fint.

Salpeter kan købes af personer over 18 i matas eller korn og foderstofforhandlere (Måske er vi tæt nok på nytårsaften til at matas tager den af hylden ;-)

mvh
Peter
Kemishow

Farvet røg...

Hejsa Peter
Jeg har fået en opgave, med at skulle fremstille noget farvet røg... Selve røgbomben (sukker og salpeter) er intet problem, og det virker ganske efter hensigten... Men nu er det så, at jeg også gerne skulle få nogle farver (enten rød eller blå) og, da var min umiddelbare løsning at blande en "fyrværkerisats" i røgbomben, men jeg er langt fra sikker, på om det ville virke... Har du evt. nogle forslag til, hvordan man kunne løse problemet, eller har du selv forsøgt dig? Mit store problem er at, jeg ikke er sikker på, dels at røgbomben vil antænde en farvesats, og dels om farven overhovedet vil blive sendt op med røgen... (resultatet skulle gerne blive farvet røg ud af en 7 m høj skorsten...
Kan du hjælpe?
På forhånd tak
Jacob

svar fra kemishow:

Hej Jacob
Sukker-salpeter kan ikke bruges til farvet røg, da temperaturen er så høj, at farvestoffet nedbrydes/forbrænder.
Til farvet røg anvendes typisk organiske farver, og de kræver en sats der brænder køligt.
Et godt eksempel er:
Kenneth Miller's Phthalo Blue Smoke:
Phthalocyanine Blue 50
Potassium Chlorate 30
Confectioner's sugar, sifted fine 20
kilde:http://www.skylighter.com/skylighter_info_pages/article.asp?Item=6
Men hermed er du ikke reddet, for satsen skal også brænde uden åben flamme, da farvestoffet eller forbrænder i kontakt med luften (det er SVÆRT at lave farvet røg!)
Hvis du har planlagt at putte nok røgmiddel i bunden af en 7 meter skorsten til at få røg ud af toppen, bliver du en fattig mand!
Lad mig høre lidt nærmere om projektet, med en universitetsmailadresse og plads i bestyrelsen for fysiklegestuen, kunne jeg forestille mig at du har en vis baggrund.
mvh
Peter
Kemishow

Flashbang (lysgranat) og røggranat

Hej Peter ! ;D
Her for tiden spiller jeg meget counter-strike (pc spil) og jeg spiller også meget hardball. Jeg er blevet meget facineret over begge dele og
kunne derfor godt tænke mig at lave nogen selv når jeg skal ud og spille hardball. Jeg kunne godt tænke mig nogle opskrifter på hvordan man kan
lave sådan et flashbang (lysgranat) og en røggranat. Da jeg snart skal spille hardball igen vil jeg meget gerne have opskrifterne hurtigst muligt.
Med Venlig Hilsen
Thomas

svar fra kemishow:

Hej Thomas
- Ting der ryger, er der opskrifter på ned ad kommentarsiden. (bemærk at der ikke findes effektive totalt ugiftige røgsatse!!!)
- "Flash-Bang-granater" anvendes normalt til at desorientere personer før man rykker ind i et rum. Princippet i antiterror-arbejdet er, at alle i rummet er blinde og døve i nogen sekunder, og man har så tid til at sparke døren ind, skyde terroristerne, og redde gidslerne ud.
Flash-Bangs er store kanonslag, og de er absolut ikke ufarlige!
Hvis du kaster røg eller kanonslag ind i lukkede rum, bringer du folk i alvorlig fare eller helbredsrisiko.
Da vi ikke giver kanonslagsopskrifter, har jeg ikke nogen forslag her.
mvh
Peter
Kemishow

fortynding?

Hej Peter
1. hvad ville der ske, hvis man blander sukker i krudt (kan det stadig eksplodere, eller egner det sig kun til røgbomber?)
2. er det muligt at fortynde krudt?
3. hvad består krudtet i et heksehyl af?
på forhånd tak
mvh
Ruben

svar fra kemishow:

Hej Ruben
1. Hvis du putter sukker i krudt vipper du balancen over på "for meget brændstof" og du får en langsommere og rygende forbrænding.
2. Hvorfor? Ja det kan man godt, men det mindsker kraften.
3. se http://huizen.dds.nl/~wfvisser/compoDB.html#chapter6 for fløjteopskrifter. Du bør anskaffe / låne på biblioteket: Storborg, Frede
Krudt- og fyrværkerikemi / Frede Storborg ; tegninger: Ole Vinther ; billedredaktion: Antonio Wohlert og forfatteren. - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Munksgaard, 1998. - 154 sider : ill. (nogle i farver)
Indhold: Krudt ; Fyrværkeri ; Eksplosioner og sprængstoffer ; Eksperimenter
Med litteraturhenvisninger
Faustnr.: 2 225 296 8 mvh
Peter
Kemishow

Kemiopgave "Ånden i flasken"

Hejza....
Vi er 2 drenge... For et par uger siden var I oppe på Struer Østre Skole... Remember :) !!
Nå men vi har Projekt-opgave, og det handler om Ånder... Så vi vil gerne høre om vi må få "Opskriften" Til "Ånden i Flasken" Da den skal være en del af vores forsøg...
Mvh.
Jimmy & Gowry

svar fra kemishow:

Hejsa
Man tager en flaske og hælder ca 25 ml 40% brintoverilte i den. Så laver man en lille pakke af køkkenrulle eller toiletpapir, med ca. en kvart teskefuld kaliumpermanganat i, som man sætter i klemme under proppen.
Principper er, at når man tager proppen af, falder pakken ned i brintoverilten, og så er ånden løs i form af en sky af vanddamp fra spaltningen af brintoverilten. Et alternativ til pakken er, at man bare drysser kaliumpermanganaten direkte i flasken med en ske.
Hvis man vil laven ånden flere gange i samme flaske, skal den være helt ren mellem forsøgene. Det gøres ved først at skylle den grundigt med vand, så med en blanding af 10 ml brintoverilte, 10 ml saltsyre og 50 ml vand, og derefter skylle med vand igen.
(hvis der er kaliumpermanganatrester i flasken, reagerer de med brintoverilten, og så starter ånden måske lige pludseligt af sig selv, når trykket skyder proppen af) Brintoverilten er ætsende, så husk briller og handsker, og pas på ikke at brænde jer på dampen der kommer op af flasken. mvh
Peter
Kemishow

Kemiopgave "Ånden i flasken " 2..... mere røg?

Er der måske mulighed for at man kan lave så meget røg at man kan få hele rummet, "Dækket" af røg?
Tak for din hjælp!
Jimmy

svar fra kemishow:

Hvis I skal have masser af røg skal i bygge en røgmaskine i stedet, for vanddampen bliver ikke hængende længe nok til at man kan ryge et rum til. Derudover får man et uhyggeligt svineri ud af at opskalere ånden, da den så begynder at sprøjte en masse snask ud af flaskens hals.
Røgmaskiner fordamper stoffer som glykol eller glycerin, og giver en rimelig uskadelig røg (højst risiko for lidt ræsermave)
Søg på google på "homemade fog machine", og der er bunker af hits. Blandt andet:
http://vol.com/~infidel/halloween/fog.html
http://earthsands.com/holiday/halloween/hallPropsFoggers2.html
http://www.spookalleyguides.8m.com/projects/fog.html Den sædvanlige disclaimer:
KEMISHOW HAR INTET STYR OVER HVAD ANDRE LAVER, SÅ PAS NU PÅ OG TÆNK JER OM! HVIS IKKE VI ER TIL STEDE ER DET JER SELV DER HAR RØVEN PÅ SLIBESTENEN.
Hvis I alligevel bygger en, så fortæl endeligt om det! ;-)
Peter / Kemishow

Røgbombe

Hej Kemishow
Skal man pulverisere sukkeren i røgbomben fint?
Mathias

Svar fra Kemishow:

Hej Mathias
...ikke nødvendigvis, men prøv at lave følgende røgbomber:
  • groft sukker og groft salpeter
  • fint sukker og fint salpeter
  • Støbt af sukker og fint eller groft salpeter
Hvis du laver dem af samme mængde, vil du have et godt sammenligningsgrundlag for at sige hvad der er bedst. (Jeg er også nysgerrig, så giv en melding når du har lavet forsøget)

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Røgbombe

Hej og goddaws
Har du ikke nogle opskrifter på røgbomber?
Vi vil ikke bare vide hvad der skal i men hvordan vi laver den.
Hilsen The_Shadow og Newton

Svar fra kemishow:

Hej underlige ubekendte.
Vi sidder her i den specielle, men ikke ukendte situation, at jeg ikke aner hvem I er eller hvad I skal bruge den til. Jeg ved heller ikke hvor gamle I er eller hvilke kemikalier eller værktøjer I har rådighed over.
Jeg skulle mene, at man ved at læse kommentarsiden igennem får en ret god ide om, hvad der skal til forskellige typer røgbomber, og kan man ikke lure den, er man formodentligt heller ikke i stand til at fremstille og anvende pyroteknik på en forsvarlig måde.
Hvis jeg giver en omhyggelig "sådan skal du gøre" forklaring, og I derefter kommer til skade eller opfører jer dumt, risikerer jeg at den falder tilbage på kemishow, og det er jeg heller ikke interesseret i.
Det er på ingen måde min hensigt at være grov, men jeg kan ikke svare anderledes, på det grundlag I giver mig.

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Ny røgbombe???

Hej
Her har du en ny røgbombe du skal bruge 7 dele salpeter og 3 dele trækul den ryger meget ved kun 10 gram jeg har ikke prøvet 50 eller 100 gram endnu.

Prøv det.
Hilsen Mathias

Svar fra kemishow:

Hej Mathias
Det du har lavet, er sortkrudt uden svovl, og røgen er den samme som den der dannes fra sortkrudt, primært kaliumkarbonat. Det vil forventeligt brænde dårligere end sortkrudt, da svovlet primært tilsættes for at øge antændelighed og forbrændingshastighed.
Hvis du opskalerer, vil du få mere røg, men det er langt fra sikkert at 100 gram opfører sig lige så pænt som 10 gram! Og får du det lukket inde risikerer du en eksplosion!
Vi vil generelt advare mod at folk selv laver krudt.

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Farvet røg...

Hejsa Peter
Jeg har fået en opgave, med at skulle fremstille noget farvet røg... Selve røgbomben (sukker og salpeter) er intet problem, og det virker ganske efter hensigten... Men nu er det så, at jeg også gerne skulle få nogle farver (enten rød eller blå) og, da var min umiddelbare løsning at blande en "fyrværkerisats" i røgbomben, men jeg er langt fra sikker, på om det ville virke... Har du evt. nogle forslag til, hvordan man kunne løse problemet, eller har du selv forsøgt dig? Mit store problem er at, jeg ikke er sikker på, dels at røgbomben vil antænde en farvesats, og dels om farven overhovedet vil blive sendt op med røgen... (resultatet skulle gerne blive farvet røg ud af en 7 m høj skorsten...
Kan du hjælpe?

På forhånd tak
Jacob

Svar fra kemishow:

Hej Jacob
Sukker-salpeter kan ikke bruges til farvet røg, da temperaturen er så høj, at farvestoffet nedbrydes/forbrænder.
Til farvet røg anvendes typisk organiske farver, og de kræver en sats der brænder køligt.
Et godt eksempel er:

Kenneth Miller's Phthalo Blue Smoke:
Phthalocyanine Blue 50
Potassium Chlorate 30
Confectioner's sugar, sifted fine 20
Kilde: www.skylighter.com/skylighter_info_pages/article.asp?Item=6


Men hermed er du ikke reddet, for satsen skal også brænde uden åben flamme, da farvestoffet eller forbrænder i kontakt med luften (det er SVÆRT at lave farvet røg!)
Hvis du har planlagt at putte nok røgmiddel i bunden af en 7 meter skorsten til at få røg ud af toppen, bliver du en fattig mand!
Lad mig høre lidt nærmere om projektet, med en universitetsmailadresse og plads i bestyrelsen for fysiklegestuen, kunne jeg forestille mig at du har en vis baggrund.

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Endnu et spørgsmål om Røg

Hej Peter
Jeg har søgt på nettet efter en opskrift på røgpulver/bomber, og det bedste jeg fandt var jeres hjemmeside. Jeg har læst det hele igennem, og har fået opfattelsen af at blandingen af Salpeter og Sukker (50/50) er svær at antænde.
  1. Er det muligt at gøre det lettere at antænde, f.eks. ved hjælp af heksehylslunter?
  2. Vil det hjælpe, hvis man tilsætter lidt svovl? .. Er der stor chance for at det bliver antændt, når man skal smelte sukker og blande salpeteret i? ... spurgt på en anden måde.. Er det forsvarligt at blande svovlet (eller andet stof) sammen med den flydende sukker/salpeter blanding?
  3. Røgen skal anvendes til brug til HardBall (Ligesom Paintball). Jeg har købt nogle røgbomber over nettet, men det ville jo være billigere at fremstille det selv.
  4. Sådan noget teater-røg (i pulverform) og røgbomber som man bl.a. kan købe på www.rodes.dk, hvad består de af, og er det også noget man selv kan fremstille som privatperson?
Røgbomberne er i fast form og helt hvide.

Med venlig hilsen.
Jesper

PS. Genialt med jeres show og dette website!

Svar fra Kemishow:

Hej Jesper
Jeg har samlet dine mails, så du får svarene i en portion.
  1. Til det brug du nævner, ville jeg støbe massen i små konservesdåser og presse et par stormtændstikker ned i den. Derefter ville jeg trække en gummihandskefinger over dåsens åbning for at fugtbeskytte den (blandingen trækker fugt fra luften).
    Brugen er dermed blot: riv gummiet af, stryg tændstikkerne, kast.
  2. DET GÅR GALT!!! Du kan være næsten sikker på at det tænder i gryden.
  3. Det der er på billedet, er med garanti ikke militær ammunition! Militær ammunition vil altid som minimum være forsynet med typebetegnelse og lotnummer (produktionsdata). Det har forøvrigt altid moret mig, at kopier der kun kan skyde med plastkugler, koster mere end de originale våben.
  4. Jeg ved ikke hvad det aktuelle pulver består af, men en opskrift som følger:
    • 1 del kaliumklorat (eller natriumklorat)
    • 1 del kartoffelmel
    • 1 del salmiakpulver
Ryger fantastisk, men klorater er ikke nemme at få fat på.
Håber du fik hvad du skal bruge, fortæl endelig hvordan det gik.

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Hvor kan jeg købe tøris?

Hej Kemishow!
Jeg søgte på "tøris" på nettet for at finde et sted at købe tøris, der så vidt jeg er orienteret er frosset CO2. I min søgning dukkede Kemishow op - derfor denne henvendelse.
Det er desværre endnu ikke lykkedes mig at finde et sted hvor jeg kan købe tøris - min idé er at bruge det til en boblende og rygende velkomstdrink, som jo så bliver behageligt nedkølet i sommervarmen.
Har Kemishow mon viden om hvor jeg kan købe dette interessante produkt?

Jeg håber I kan hjælpe! Mange tak.
Med kemisk hilsen,
John

Svar fra Kemishow:
Hej John
Tøris er ganske rigtigt frosset CO2.
CO2 har den sjove egenskab, at kogepunktet ligger lavere end smeltepunktet. Ved atmosfæretryk er kogepunktet -78 grader.
Det vil sige, at ved 1 atmosfæres tryk vil det enten være et fast stof der holder sig koldt ved at fordampe (deraf navnet "tøris", det smelter ikke!) eller på gasform.
Når det er under tryk i en gasflaske er det ved stuetemperatur en væske (trykket i flasken er da ca. 70 atmosfærer)
Hede Nielsen (www.hn.dk) leverer tøris til kemisk institut (fremstillet af Hydro Gas), og da vi umiddelbart har det tøris vi skal bruge, har vi aldrig været nødt til at lede efter det ude i byen, så jeg kan kun give dig et par gode råd.
Jeg ved ikke hvor i landet du bor, men jeg har hørt vedholdende rygter om at bla. "Hjem-Is" (www.hjemis.dk) leverer tøris med, når man køber mange islagkager. Muligheden var, at man måske kunne købe isen uden lagkagerne (prøv en lokal is-grossist).
Det ser flot ud med tøris i drinks, men hvis folk får klumperne i munden, er der risiko for forfrysninger eller alvorlige tandskader.
Tøris skal opbevares i en termobeholder, da man kun kan bremse fordampningen, ikke forhindre den. En termokande eller lille flamingokasse (flasketransportkasse fra posthuset) er fin til formålet. Vær opmæksom på, at en temokande vil eksplodere hvis man skruer låget til, da der jo danne gas ved fordampningen.
Hvis du finder en leverandør, må du endelig sende os en mail om det.

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Her kan der købes tøris!

Søren, der kører vores hjemmeside, havde svaret:
---oooOooo---
Skibsprovianteringer
---oooOooo---

På små både uden fryseanlæg, kan man holde frostvarer frosne længe, ved at opbevare dem sammen med tøris i en thermokasse, så der kan stadset købes.

:-)
Peter / Kemishow

Røgpustning

Hej Kemishow...
Jeg har set lidt på jeres film på hjemmesiden... Da jeg så introduktionen blev jeg inspireret af det hvor der er en af jer der drikker et-eller-andet og derefter puster røg ud af næsen og munden... Hvordan gør i det?

P.S: I STYRER FOR VILDT!!!

Svar fra Kemishow:
Hej Rasmus
Det er såmænd bare en lille slat flydende nitrogen, med en temperatur på -196 grader! :-)
Når vi kan gøre det uden at få forfrysninger i munden, skyldes det at det kun er en lille smule flydende nitrogen, og at "Leidenfrost-effekten" holder dråberne væk fra mundslimhinden på samme måde som små vanddråber svæver på en meget varm kogeplade.
Da udåndingsluften er temmelig fugtig, gør den lave temperatur at der dannes "tåge" på samme måde som med "tøris-røg".
Det er et spektakulært fysisk gøglernummer, som det er relativt nemt at komme til skade med, men da folk normalt ikke har adgang til flydende kvælstof, turde vi godt lave det for publikum.

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Sukker-salpeter røgbomber

Hejsa
Jeg havde en plan om at lave mine egne røgbomber, men jeg vil gerne være sikker på at jeg ikke udsætter mig/andre for noget farligt, så her følger lige et sæt spørgsmål: i mine engelske kilder står at sukker skal blandes med "potasium nitrate". Så vidt jeg er orienteret er potasium nitrate saltpeter, som er KNO3. Har jeg ret? Ind til videre ser det jo meget pænt ud, men da jeg undersøger sagen yderligere støder jeg ind i en der skriver at "få sekunders indånding af den dannede røg kan give kronisk vand i lungerne". Det er jeg jo ikke så interesseret i, så jeg vil gerne lige have be/af-kræftet påstanden.
>>ukendt<<

Svar fra Kemishow:

Hej ukendte (måske Morten)
Den klassiske opskrift er at smelte en del sukker og røre to dele salpeter ud i det smeltede sukker. Derefter kan der så støbes i en passende beholder. Ved forbrænding dannes der vand, CO2 og kaliumkarbonat ("potaske"). Røgen består primært af fint fordelt potaske.
Kaliumkarbonat er en svag base der bla anvendes til madlavning.
www.kiros.chem.au.dk/ beskrives den som:

Risiko-sætninger
22 : Farlig ved indtagelse.
36 : Irriterer øjnene.

Sikkerheds-sætninger
22 : Undgå indånding af støv.
36 : Brug særligt arbejdstøj.

Det er ikke en af de slemme røgopskrifter (som f.eks "hexit"), men den skal helt klart ikke anvendes i lukkede rum, og man bør ikke opholde sig i, eller indånde, tæt røg.
Lad også være med at fyre den af på steder hvor uvedkommende kan komme ind i røgen.
Se i øvrigt kommentarsiden, hvor dette emne har været drøftet en del.

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Ufarlig røg

Øhm kender du nogle røg-blandinger, der ikke er farlige overhoved?
kaliumklorat (eller natriumklorat), kartoffelmel, og salmiakpulver, snakkes der jo også lidt om, men det lyder også en smule farligt. Nogle alternativer?
(Morten)

Svar fra Kemishow:

Der findes ikke rigtigt nogen helt ufarlige røgsatse. De mindsts farlige laver røgen ved at fordampe kaliumklorid, men de er ikke uskadelige heller.
Røgmaskiner fordamper stoffer som glykol eller glycerin, og giver en rimelig uskadelig røg (risiko for lidt ræsermave)
Søg på google på "homemade fog machine", og der er bunker af hits. Blandt andet:
Den sædvanlige disclaimer:
KEMISHOW HAR INTET STYR OVER HVAD ANDRE LAVER, SÅ PAS NU PÅ OG TÆNK JER OM! HVIS IKKE VI ER TIL STEDE ER DET JER SELV DER HAR RØVEN PÅ SLIBESTENEN.

Hvis du alligevel bygger en, så fortæl endeligt om det!

;-)
Peter / Kemishow

Tøris

hej "kemishow".
Jeg kunne godt tænke mig at lære hvordan man laver "tøris"..
"Chnyla"

Svar fra Kemishow:
Hej Chnyla
Tøris er CO2 (kuldioxid, ofte kalde kulsyre).
Det er ikke lige noget man selv laver i baghaven, men den industrielle proces er som følger:
Fra et kraftværk eller kalkbrænderi opsamles den dannede CO2

Kraftværk der brænder kul: C + O2 -> CO2
"Kalkbrænding": CaCO3 + varme -> CO2 + CaO

Komprimer gassen til ca 70 atmosfærers tryk, så bliver den flydende. Man kan nu sælge den på trykflasker eller lave tøris af den, ved at lade den løbe ud af trykflasken. Når det sker, fordamper en del af væsken, og køler resten ned. Det sjove ved CO2 er så, at det ikke findes som væske ved en atmosfæres tryk, men stivner til et fast stof. Det fordamper direkte uden at smelte, og er derfor godt til at holde ting kolde med, uden at de bliver våde.
Ved en atmosfæres tryk er tøris ca -78 grader koldt.
Hvis du vil købe tøris, kan det ofte fås ved skibsprovianteringer og isfabrikker.

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Hej Peter m.fl.

På forespørgelserne om tøris, kan jeg lige oplyse at vi altid køber tøris hos(www.hydrogas.dk) HydroGas Danmark, f.eks. Herstedøstervej 13, Glostrup, 43 29 07 00, prisen ligger på omkring 120,- for 10 kg
Tøris fås normalt i enten poser med piller á 1 kg - skiver á 1 kg eller blokke á 10 kg
HUSK først at hente det lige før det skal bruges, tidligst dagen før. Skal du eks. bruge 10 kg om lørdagen, skal du hente min. 15 kg om fredagen og opbevare det i en køletaske som så kommes i en fryser (så svinder det lidt mindre - og det sparer strøm til fryseren ;-) OG PAS NU PÅ - Det virker rimeligt uskadeligt, men det kan altså give nogen ret ækle forfrysninger !!!

Med venlig hilsen
Claus / www.computerdesign.dk/~eteam

Svar fra Kemishow:

Hej Claus
Tak for tippet, kemishow lider jo lidt under at "tør-is, det er bare noget man har"
Hvis man kan få fat i en tykvægget flaminggo-kasse, er den også temmeligt god til at opbevare isen i.

:-)
Peter / Kemishow

røg, heksekeddel....

hej Kemishow.
vores heksemutter er på orlov pga, meget explosive omstændigheder...
vi vil gerne lave en gryde hvor der laves røg ved tilsætning af et givet stof til grydens indhold...
håber i kan hjælpe, en af de nærmeste dage gerne senest ondag.
hilsen John & Tabita

svar fra kemishow:

Hej John og Tabita
I giver mig rimeligt vide rammer med "et givent stof".
Det nemmeste er at have varmt vand i gryden, og så kaste tøris i. Det giver en fin, hvid og ugiftig røg.
Tøris i mindre mængder kan købes ved http://www.svejsehuset.dk/ og ellers de andre steder der er nævnt på kommentarsiden.
Et par spiseskefulde glycerin i gryden, og så 25 gram kaliumpermanganat ned oveni, giver først røg, og så en violet flamme (lugten er stram, så den er bedst udenfor).
Husk altid at teste sådanne ting, så I ved hvordan de virker før der kommer publikum på.
Jeg håber at heksemutter snart kommer sig, og husker beskyttelsesbriller næste gang.
mvh
Peter
kemishow

Røgbombe

Hej Gutter
jeg er en gammel aktiv spejderleder og skal i slutningen af febuar måned lave et stort løb for en masse spejdere. De skal bla. destruere en "atombombe" og denne havde jeg forestillet mig skulle være en røgbombe af en eller anden slags.
jeg har set jeres opskrift, men syntes ikke at der beskrives hvordan den laves, når man har materialerne.
Hvordan laver man en Lunte?
Hvor får man fat i Kaliumnitrat ?
På forhånd tak
Tom

svar fra kemishow:

Hej Tom
Salpeter kan købes i Matas ("kalisalpeter"), men prisen er ca. 20.- for 100 g. Hvis du skal have noget der ser imponerende ud, skal du som minimum have en røgbombe på 1-1½ kilo, så det klart billigste er at købe en 25 kg sæk ved en gødningsforhandler. Røgbomben laves ved at smelte et halvt kilo sukker i en tykbundet gryde, røre et halv til et helt kilo salpeter ud i det smeltede sukker (LAD DEN IKKE BRÆNDE PÅ!), og støbe massen i en passende beholder. (den virker også hvis man bare blander de to stoffer, men det giver en gårligere forbrænding med mere slagge, og mindre røg)
Den bedste måde at tænde den på, er at støbe nogle stormtændstikker ned i massen med hovedet stikkende op.
Den støbte masse suger fugt fra luften, så den skal opbevares i en plastpose når den er kølet ned.
Lunter er noget snask! De er svære at lave, er upålidelige, og i det hele taget ikke noget at samle på. Du er væsentligt bedre hjulpet ved at tænde med en glødetråd. Find noget tynd ståltråd, rul en lille spiral, sæt den i enden af en ledning og kobl et bilbatteri på den anden ende. Hvis du dimensionerer det korrekt (eksperimenter) får du en glødetråd der gløder meget kraftigt i 2-3 sekunder før den brænder over, og den vil med lethed tænde stormtændstikkerne i røgmassen (hvis du støber tråden ned i røgmassen, tænder den som regel ikke!).
Fordelene ved elektrisk tænding er at den er pålidelig (hvis den laves ordentligt), hvis du får en fuser, er den uskadelig det øjeblik du har taget strømmen fra, og den tænder det øjeblik du vil have det.
Hvis ledningen graves ned i forvejen, kan man opnå en god overraskende effekt, f.eks. også til at tænde lejrbål.
Hvis du vil have en "ildkugleeffekt" kan du prøve at eksperimentere med at antænde et antal balloner der er pustet op med flaskegas. En normal ballon giver en ildkugle på ca. ½ kubikmeter.
Endeligt skal man ikke være blind for at man kan købe "atomskyer" med elektrisk tænding i forretninger med teaterudstyr. Det er nemt, sikkert, renligt og dyrt.
Vær forsigtig!
Mvh
Peter
Kemishow

svar fra Tom:

Hej Peter
Tak for rådet med hensyn til røgbomberne. Jeg har yderligere et par spørgsmål jeg håber du kan hjælpe mig med.
Hvor mange stormtændstikker støber man ned i en bombe på ca. 2 kilo?
Skal de stå helt sammen, så de tænder på en gang?
Snor man ståltråden rundt om tændstikkerne?
Hvis man vil lave bomberne således at røgen får en farve, hvad skal man så tilsætte og hvor kan man købe dette?
Er der nogle krav til sikkerhedsafstand(kan bomberne på nogen måde forvolde skade på mennesker?)
På forhånd tak
Tom

svar fra kemishow:

Hej Tom
En enkelt tændstik er nok, men det er altid rart at have flere for at øge antændelsessikkerheden hvis man nu skulle komme til at knække den. Glødetråden kan sagtens snos rundt om tændstikken, men det vil komme an på hvilken tråd du bruger, om du skal sno den rundt om eller lave noget der ligner tråden i en glødelampe, der bare ligger an mod tændstikken.
(afprøv det og se hvad der virker bedst)
En anden mulighed (nok den bedste) er at du laver en "tændladning" af en lille plastpose med 2-1 salpeter-sukkerblanding, med glødetråden i, og så anbringer den ovenpå røgmassen (se vedhæftede "børnetegning").
Det vil gøre at den starter forholdsvist hurtigt, mens den med stormtændstikkerne vil starte langsomt og vokse i styrke.
(Jeg vil tro at den metode også er forrygende til at starte lejrbål med fjernkontrol)
Afhængigt af hvordan røgbomben er lavet, kan den lave en stikflamme der er op til en meter lang, og sprøjte glødende slagger et par meter længere væk, så en afstand på minimum to meter til personel og 5 meter til brændbare objekter er det mindste. Det vigtigste er at teste!
Afprøv først glødetråd, og derefter tændladninger flere gange med det batteri og den længde ledning du har tænkt dig at bruge, så du er sikker på at det virker _hver_ gang, og fyr mindst en røgbombe af i forvejen, så du ved hvordan den opfører sig.
Temperaturen i forbrændingen er for høj til at røgen kan farves, der er ikke noget at gøre. Det der udgør røgen er kaliumkarbonat, kendt fra køkkenet som "potaske". Forbrændingen er så varm at potasken fordamper og fortættes igen som røg.
Den største risiko er, at man kan brænde sig på flammen, sekundært er potaske ikke særligt rart at indånde, så man skal ikke opholde sig i tæt røg eller bruge røgbomben indendøre.
God fornøjelse, lad os endeligt høre hvordan det gik.
Peter
Kemishow

svar fra Tom:

Hej Peter
Nu har jeg lagt hele vejen i røg. Det virkede bare skide godt.
Jeg gjorde følgende:
Smeltede 1/2 kilo sukker i en gryde og tilsatte 3/4 kilo kalisalpeter og rørte det ud til en tyk brun masse. Derefter hældte jeg det i en mælkekarton. Tog 3 stormtændstikker og satte dem sammen med et stykke tape(på det nederste af tændstikken) og snoede et stykke kobbertråd(en enkelt leder fra et normalt 220v kabel ca. 0,1 mm tyk) rundt om svovlet og kom dem ned i massen(kun så de lige var dækket af massen) når denne var ved at blive tyk.
Satte derefter (da massen var blevet hård) 12 volt til og i løbet af 10 sec. var min have indhyllet i røg. Det så bare for fedt ud og jeg er sikker på at det vil blive et hit. Jeg skal forsøge at tage et billede når vi fyrer 9 bomber af samtidig(det er godt nok om aftenen, men jeg prøver). Derudover fyrede jeg også en af, hvor jeg tændte ild direkte i storm
tændstikkerne og det virkede ligså godt.
Tak for hjælpen
En glad spejderleder
Tom

svar fra kemishow:

Hej Tom
Det lyder storslået! Vi glæder os til at se et billede!
Pas på ikke at få dækket tændstikkerne helt. Hvis gassen ikke kan slippe ud når de tænder, er der en tendens til at røgmassen bare bliver flækket i to-tre stykker uden at tænde. Husk også at få dem pakket vandtæt og fugtbeskyttet, da de (som jeg vist har fået vadet tilstrækkeligt i efterhånden) er temmeligt fugtsugende.
:-)
Peter
Kemishow

Røgbombe - for lidt røg!!!

Hejsa til jer dér!!
Vi er to friske gutter der har forsøgt os med forskellige blandinger af sukker-kaliumnitrat-opløsninger, men syntes ikke rigtig vi får røg nok. Kan overfladeareal/brændareal have betydning for røgmængde??
Eller ville en næsten fuldstændig lukket beholder give bedre resultat??
Vi ønsker bare mere røg!
Vi prøvede med andre forholdsblandinger - bla. syntes vi at med mere sukker fik man tykkere og måske mere røg.
Hvis i evt. har andre opskrifter på røgbomber der virkelig ryger meget - dog stadig forholdsvis ufarlige - så tager vi imod alle forslag!! Måske kunne man også kombinere blandingen med andet...??
På forhånd tak
-Ulrich og Simon

svar fra kemishiw:

Hejsa
Der er en stak gode opskrifter i samlingen på http://huizen.dds.nl/%7ewfvisser/indexEN.html
(Vi kan som sædvanligt kun advare mod at prøve og ikke tage ansvar for hvad andre lægger på nettet)
Hurtigere forbrænding giver mere røg men i kortere tid, en næsten lukket beholder er en raket eller et kanonslag!
....... I skriver "sukker-kaliumnitrat-opløsninger", I mener vel blandinger?
Se iøvrigt vedhæftede dokument
mvh
Peter
Kemishow

Røgbombe

Hej og goddaws
Har du ikke nogle opskrifter på røgbomber?
vi vil ikke bare vide hvad der skal i men hvordan vi laver den.
Hilsen The_Shadow og Newton

svar fra kemishow:

Hej underlige ubekendte.
Vi sidder her i den specielle, men ikke ukendte situation, at jeg ikke aner hvem I er eller hvad I skal bruge den til. Jeg ved heller ikke hvor gamle I er eller hvilke kemikalier eller værktøjer I har rådighed over.
Jeg skulle mene, at man ved at læse kommentarsiden igennem får en ret god ide om, hvad der skal til forskellige typer røgbomber, og kan man ikke lure den, er man formodentligt heller ikke i stand til at fremstille og anvende pyroteknik på en forsvarlig måde.
Hvis jeg giver en omhyggelig "sådan skal du gøre" forklaring, og I derefter kommer til skade eller opfører jer dumt, risikerer jeg at den falder tilbage på kemishow, og det er jeg heller ikke interesseret i.
Det er på ingen måde min hensigt at være grov, men jeg kan ikke svare anderledes, på det grundlag I giver mig.
Med venlig hilsen
Peter
Kemishow

Røgbomber!

Hej vi er 2 drenge på 17,
vi har nu søgt i meget lang tid efter opskriften på røgbomber! vi tænkte om det var noget i kunne hjælpe os med?...
Og sortkrudt, bruger man saltpetersyre eller bare saltpeter i pulver! eller findes det ikke i pulver!!
MVH
René og Klavs!

svar fra kemishow:

Hej Rene og Klavs
Der er mange muligheder for røgbomber, og den simpleste er nok salpeter og sukker der er blandet sammen. Den er beskrevet eftertrykkeligt på kommentarsiden, så jeg vil opfordre til at i bladrer den igennem.
Der kommer snarest en side med røgbombeopskrifter på hjemmesiden (Læs: når jeg får tid ;-)
Til sortkrudt bruger man kaliumnitrat, KNO3, det er kaliumsaltet af salpetersyre (som er HNO3), og fås ved at neutralisere salpetersyre med kaliumhydroxid:
KOH + HNO3 -> KNO3 + H2O
Salpetersyre er en væske, kaliumnitrat er et hvidt pulver.
mvh
Peter
Kemishow

røgbomber

davzz kemi show
Hjemme hos mig har vi ikke den kanal hvor vi kan se jer ,men på internettet var jeg inde for at finde noget om røgbomber i forbindelse med hardball (splatter) og fandt nogle oplysninger på denne side. jeg er meget interesseret i kemi så jeg håber at I kan svare så hurtigt som muligt ,men jeg ville gerne have at vide hvordan men laver en røgbombe uden farve, så kunne I ikke på min e-mail sende en god og nem at forstå måde på hvordan man laver dem så hvis i gider at forklare mig det sådan ville jeg være meget taknemmelig. på vejen ned af jeres lange side så jeg noget med sukker-salpeter er det ufarligt???
håber at I svare hurtigst muligt
hilsen jannick

svar fra kemishow:

Hej Jannick
Intet er ufarligt!
Så jeg synes du skal få dine forældre til at hjælpe dig.
Hvis du følger opskriften er risikoen minimal, men husk at bruge beskyttelsesbriller og læderhandsker (smeltet sukker giver nogen usædvanligt afskyelige forbrændinger).
Hav et vådt håndklæde og en spand vand indenfor rækkevidde.
Hvis du har en lille kogeplade vil jeg anbefale at du gør det udenfor, for du har ikke lyst til at massen skal tænde på komfuret!!! - Smelt 50 gram sukker i en lille tykbundet gryde
- Når sukkeret er smeltet røres 100 gram salpeter (kaliumnitrat) ud i det smeltede sukker, og gryden tages straks af varmen.
- Den smeltede masse hældes i et lille paprør eller en lille konservesdåse, og en stormtændstik eller en heksehylslunte stikkes ned i massen inden den størkner.
Røgbomben skal opbevares i en plasticpose, da den suger fugt fra luften.
Røgen er ikke giftig, men den er ubehagelig at indånde og røgbomben laver en 30 cm lang og meget varm flamme når den brænder (BRANDFARE!) Hvis du synes det her er for besværligt, kan du i stedet lave små pakker af sølvpapir med blandingen (altså bare blande sukker og salpeter, uden at smelte det). Det giver ikke helt så meget røg, men er en del nemmere og mindre farligt at lave.
Du skal være over 18 for at købe salpeter, og husk at få dine forældre med i projektet.
Med venlig hilsen
Peter
Kemishow

Endnu et spørgsmål om Røg

Hej Peter
Jeg har søgt på nettet efter en opskrift på røgpulver/bomber, og det bedste jeg fandt var jeres hjemmeside. Jeg har læst det hele igennem, og har fået
opfattelsen af at blandingen af Salpeter og Sukker (50/50) er svær at antænde.
a. Er det muligt at gøre det lettere at antænde, f.eks. ved hjælp af
heksehylslunter?
b. Vil det hjælpe, hvis man tilsætter lidt svovl? .. Er der stor chance for at det bliver antændt, når man skal smelte sukker og blande salpeteret i? ... spurgt på en anden måde.. Er det forsvarligt at blande svovlet (eller andet stof) sammen med den flydende sukker/salpeter blanding?
c. Røgen skal anvendes til brug til HardBall (Ligesom Paintball). Jeg har købt nogle røgbomber over nettet, men det ville jo være billigere at fremstille det selv.
d. Sådan noget teater-røg (i pulverform) og røgbomber som man bl.a. kan købe på www.rodes.dk (http://www.rodes.dk/render.asp?section=41), hvad består de af, og er det også noget man selv kan fremstille som privatperson? Røgbomberne er i fast form og helt hvide.
Mvh.
Jesper
PS. Genialt med jeres show og dette website!

svar fra kemishow:

Hej Jesper
Jeg har samlet dine mails, så du får svarene i en portion.
a: Til det brug du nævner, ville jeg støbe massen i små konservesdåser og presse et par stormtændstikker ned i den. Derefter ville jeg trække en gummihandskefinger over dåsens åbning for at fugtbeskytte den (blandingen trækker fugt fra luften).
Brugen er dermed blot: riv gummiet af, stryg tændstikkerne, kast.
b: DET GÅR GALT!!! Du kan være næsten sikker på at det tænder i gryden.
c: Det der er på billedet, er med garanti ikke militær ammunition! Militær ammunition vil altid som minimum være forsynet med typebetegnelse og lotnummer (produktionsdata). Det har forøvrigt altid moret mig, at kopier der kun kan skyde med plastkugler, koster mere end de originale våben.
d: Jeg ved ikke hvad det aktuelle pulver består af, men en opskrift som følger:
1 del kaliumklorat (eller natriumklorat)
1 del kartoffelmel
1 del salmiakpulver
Ryger fantastisk, men klorater er ikke nemme at få fat på.
Håber du fik hvad du skal bruge, fortæl endelig hvordan det gik.
mvh
Peter
Kemishow

Tøris-gåden er måske løst !

Hej Kemishow.
Nu er jeg også en lille gal kemiker, som kunne tænke sig, at underholde nogle unger på en børnesommerlejr, og dertil har jeg anvendt jeres side rigtig meget og dertilhørende links. TAK for det (har nu ikke prøvet at udføre nogle af forsøgene endnu, så måske jeg skal vente lidt med at takke jer...)
Men jeg er jo i samme problem som alle andre i dette land som gerne vil have fat i noget tøris. Jeg har set, at RIGTIG mange har spurgt om hvor man kan skaffe det, og hver gang er svaret en smule skuffende... Jeg kunne forstå, at I heller ikke har lige nemt ved at skaffe det. Men så var det at jeg faldt over en side, nemlig
http://www.hoerup.dk/links/archives/000136.php
Det er et firma i Århus som man måske kan få til at sælge noget tøris til private fødselsdage osv. Jeg har ikke snakket med dem endnu, men det vil jeg snart.
Adressen på firmaet:
Svejsehuset A/S
Jens Juulsvej 15
8260 Viby J
Telefon 87 38 64 10
Håber at I kan bruge det til noget. Jeg tror nemlig ikke, at Hydro Gas, HN osv. har lyst til at sælge en lille blok på 5-10 kg engang i mellem når fru Hansen holder børnefødselsdag...
Med venlig hilsen
Alex

svar fra kemishow:

Hej Alex
Tusind tak for tippet (og de pæne ord om siden), vi vil meget gerne have en melding når du har prøvet.
Vi har selv utroligt nemt ved at skaffe det, da vi bare får sammen med Kemisk Instituts leverancer (der bliver brugt rigtigt meget tøris i laboratorierne til kuldebade, frysefælder o.l.)
mvh
Peter
Kemishow

Hvorfor ryger tøris?

Hvorfor kommer der røg når at man kommer tøris i vand
ps:jeres side styrer for hårdt
Rasmus

svar fra kemishow

Hej Rasmus
"Røgen" er egentligt ikke røg, men vanddamp. Den opstår som en kombination af damp fra vandet og gassen der bobler gennem vandet og river yderligere damp med sig. Tørisen får temperaturen til at falde, og så fortætter dampen, og "røgen" dannes, på samme måde som der dannes tåge når varm fugtig luft møder kold luft ude i naturen (bare lidt mere koncentreret).
mvh
Peter
Kemishow

Hej

Jeg hedder Luca,
jeg skal til rollespil og der skal jeg have noget røg og til det mangler jeg noget kaliumnitrat i pulverform jeg ved alt om røgen og
hvordan det laves men jeg kan ikke skaffe dette pulver så jeg spørger jer om i ved hvor jeg kan skaffe det!
p.s jeg håber at i vil hjelpe mig med dette problem!!!!

svar fra kemishow:

Hej Luca
Matas..... Der hedder det bare "kalisalpeter", og hende den lille søde bag disken kan ikke læse det der står med småt på etiketterne, så medmindre du bruger det rigtige ord, er hendes sjæl lukket.
;-)
Peter

Hej

Jeg så showet i Snurre snups Søndagsklub, og bemærkede at der blev brugt tøris. Jeg har i nogen tid forsøgt at anskaffe tøris til teaterbrug, men kan ikke gennemskue hvor jeg gør det. Er det noget i kan hjælpe mig med? Når I laver sådan en vaskebalje, hvor lang tid har i så røg?

Håber i kan hjælpe mig.
Med venlig hilsen
Kristian

Svar fra Kemishow:

Hej Kristian
Tøris kan fås ved "gasleverandører". Hede Nielsen, Hydrogas og AGA. En anden mulighed er leverandører af iskager, skibsprovianteringer og nogle bedemænd (måske har man ikke lige lyst til den sidste mulighed, men man kunne jo spørge hvor han får sit fra, i stedet for at få der der har været brugt til at køle lig ned med).
Husk at du skal have en termobeholder til at opbevare det i, og er nødt til at skaffe det så tæt som muligt på brugstidspunktet, da det fordamper. Din fryser er 60° for varm til at det bare kan puttes i fryseren!
Vaskebaljen giver ca. ½ minuts kraftig røg, så er vandet kølet så meget, at det kun fimser lidt.
Hvis man skal have røg i længere tid, er man nødt til at varme vandet og løbende tilsætte tøris, da det ikke ryger nævneværdig når vandet bliver koldt, og tøris ikke lever ret længe i kogende vand.
Tag et kig ned gennem kommentarsiden, der er der også links til hvordan man kan lave en glycerinbaseret røgmaskine. (giver en "svævende røg" i modsætning til den "tunge tørisrøg" der lægger sig langs gulvet)

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Svar fra Kristian:

Hej Peter
Tak for hjælpen. Du har vel ikke alternative ideer til hvorledes man laver "Mosekone-bryg", altså den der lidt tykke røg der flyder langs gulvet.
Gerne noget der kan fungere i længere tid, såsom en 30 minutter el. Det skal bruges til en lille "scene" hvor en troldmand skal lave lidt ballade, blandt andet med lidt kobbersulfat kastet ind i flammer.

Venlig hilsen
Kristian.

Svar fra Kemishow:

Hej igen
Det lugter af Harry Potter, det du har gang i :-)
For at røgen skal ligge langs gulvet skal den være tung, derfor er tørisrøgen god til formålet (tørisrøg er den etablerede metode til den røg. "Røgmaskinen" er som regel en gammel stålvask der er monteret et varmelegeme fra en vaskemaskine i, og så fodres den kontinuert med tøris).
Alternativet er, at man lader almindelig røgmaskinerøg køre en tur igennem en kasse med is eller køleelementer så den bliver koldere end den omgivende luft, og derfor lægger sig ved gulvet.
Vores erfaring er nu, at det ikke kan betale sig at holde sådan en ting kørende hele tiden, da tilskuernes opmærksomhed er på den optrædende. Er der skummel røg i starten giver det stemningen, og der sker så ikke noget ved at det ebber ud.
Skal der smides ting i ild, vil jeg anbefale "syntetisk kaffefløde" det brænder næsten lige så godt som heksemel og koster en tyvendedel af prisen (og så fås det i supermarkedet). :-)

Med venlig hilsen
Peter / Kemishow

Svar fra Kristian:

Hej igen
Ja det er måske også lidt Harry Potter-agtigt, med et evil twist }: ) Tak for tippet om syntetisk kaffefløde, det glæder jeg mig til at prøve. Alt i alt skal du have mange tak for hjælpen, hvis du har andre "troldmandstricks" må du da gerne sige det videre, den slags er altid sjovt ; )

Mvh.
Kristian

Svar fra Kemishow:

Hej
Ja min personlige favorit er nu også den gode Severus Snape.
Når du er hemmelighedsfuld, er det svært at komme med gode ideer, da et svar sjældent kan blive bedre end spørgsmålet (medmindre svareren lægger mere i det end der blev spurgt om...)

:-)
Peter

Svar fra Kristian:

Hej
Det er ikke så meget for at være hemmelighedsfuld, mere fordi jeg ikke regnede med at du gad en længere udredning.
Den korte version er at jeg skal arrangere et løb for mine spejdere. Det drejer sig om et slage fantasy-event-løb, altså hvor de kommer til at stå i en rimelig afstand fra det jeg laver. De kommer til at skal møde mange af de klassiske fantasy-typer, en del krigere og naturligvis sluttes løbet af med at de møder den onde troldmand, som har forvandlet kredslederen til en tudse, fordi hun er alt for sød (som du nok kan høre er han RIGTIG ond!) Hvorom alt er så skal jeg lave lidt ballade som troldmanden, så de rigtig kan få noget ud af det. Derefter kommer den "helt-til-leje" som børnene har hyret, hen for at slå troldmanden ned. Sekvensen skal ca. tage en halv time, så jeg skal bruge røg i længere tid. Men jeg tror løsningen er at jeg står med en gryde over bål, og en krukke med tøris i (tror du ikke godt det kan holde i en halv time?) Så kan jeg løbende hælde det i gryden. Hvis jeg samtidig siger noget om at tilsætte kæmpe-edderkoppe-æg så holder illusionen vist!
Men hvorom alt er, så kunne det være sjovt med lidt flere effekter, som er relativt lette at stå med. Bare hvis du lige kan komme på nogen!
Mvh.
Kristian.

Svar fra Kemishow:

Hej Kristian
Af andre ting man kan smide i bål, kunne jeg komme i tanke op :
  • Salpeter -> opblussen, røg
  • Kulstøv, jernfilspåner -> gnister
  • Aluminium eller magnesiomspåner (eller knust stjernekaster) -> hvide gnister
  • Pulveriseret fyrfadslys -> opblussen
  • Salmiakpulver -> hvid røg
  • Natron eller bagepulver -> bålet dæmpes betydeligt
  • En tot ståluld kan tændes ved berøring med et batteri (eller en ledning fra batteriet der er ført ud gennen ærmet) og gløder kraftigt op (ok, den kender en spejder nok i forvejen).
  • Et par "nyresten fra en bjergtrold" (karbid) kastes i en lille skål med vand, de begynder at bruse, og gassen der dannes, kan tændes og brænder med en sodende flamme.
God fornøjelse, lad endeligt høre hvordan det gik

:-)
Peter

Revideret

© Henvendelser til webredaktøren