Elektrokemi & elektriske dimser

Ætsning af print Hej Peter! Jeg går tit og reparerer elektriske kredsløb (lavspænding) og undertiden hitter jeg en kreativ ide til et jeg selv vil danne. jeg har købt printplade, special pen hertil og jeg har lavet mit diagram. Men jeg kan ikke komme i tanke om den kemiske opskrift min fysiklærer gav os og selv anvendte, til en hurtig afsyring af det kobber der ikke skal være en del af kredsløbet. Jeg ved godt man kan købe nogle koncentrerede kugler til opløsning. men den proces tager mellem 8 - 10 timer. Den anden, der dog skulle foregå udendørs, tog 2 -5 minutter. Kender du den opskrift? Jeg kan huske den indeholdt: brintoverile saltsyre Og andet Men jeg kan ikke huske i hvilke forhold-??? På forhånd tak Mvh Steffen svar fra kemishow: Hej Steffen Jeg har selv brugt den hidsige blanding: (Her en opskrift fra: http://cph.ing.dk/konf/root/elektronik/attachments/2270-til_fremstilling_af_print.doc) #### Ætseblanding: Ætseblandingen blandes lige før brug, og er kun effektiv i ca. 15-20 min.: 2 dele demineraliseret H2O 1 del H2O2 – 35% Blandes godt i måleglasset og hældes i karret. 1 del Hcl – 37% - tilsættes forsigtigt (kan afgive dampe) #### Andre (macho-elektroniknørder, bruger en 1:1:1 blanding, og praler af ætsetider på 10-15 sekunder) Den er ret ond, så den skal bruges med handsker, briller og vinden i ryggen. Lad den stå og bruse af nogle timer før du hælder den på din affaldsdunk (kobberaffald til genbrugsstationen) da du ellers risikerer at det ilt der udvikles af brintoverilten danner overtryk, sprænger dunken og spreder syre ud over det hele. Husk at skylle med rigeligt vand efter ætsningen. Alternativet er at købe jernklorid i matas, en opløsning på 50 g til en deciliter vand, evt ca. 40 grader varm, klarer tingene forholdsvist hurtigt uden alt for meget damperi. (jeg har også hørt folk nævne flydende afløbsrens fortyndet med ti dele vand, dette har jeg ikke testet, og det er også afskyeligt ætsende) mvh Peter Kemishow

eltænding Hej Kemishow. Først vil jeg gerne takke, for en underholdene og interessant side. Keep up the good work. :-) Jeg har selv hygget mig med karbid kanons projektet. Men jeres metode med ligtheren, følte jeg mig ikke helt tryg ved. Kylling eller ej, jeg fandt nogle "Tændsatser" . Som virkede fint. Men men men de kostede omkring en 20'er stykket. Så det holdt jo ikke i længden. Så jeg prøvede med lidt forskælligt, Pærrer uden glas osv. Men jeg var blevet for godt vandt med de orginale tændsatser. De er simpelthen lavet på et lille stykke printplade. Hvorpå der er loddet 2 ledninger. Mellem disse to poler sidder et stykke wolframtråd Oven på denne tråd, har man så puttet et eller andet stof (ikke stof som i tøj). Som enten er størknet eller lakeret. Jeg ville hører om i/du havde nogen ideer til, hvad det er for et stof der er brugt. Eller hvad man kunne bruge istedet. Uden at man behøver at vide alt om kemi. Håber i vil hjælpe, på forhånd Tak. Trolle svar fra kemishow: Hej Trolle Det du har haft fat i, er tilsyneladende kommercielle eltændere, og prisen passer med, hvad pegani.dk tager for dem enkeltvis. De kaldes også for electric match, eller "squibs", og du har ret i, at det er gode sager. Satsen består inderst typisk af blystyphanat eller lignende, for at sikre at den starter, stort set ligemeget hvilken elektrisk puls den får (jeg har tændt dem med spændinger fra 1,5V til 400V), derudenpå er der så en varm sats, blandt andet bestående af klorater og silicium, der giver en masse varme slagger, og dermed sikrer at tændingen forplanter sig til det, man nu vil have tændt. Den bedste alternative tænder jeg vil anbefale, er at kigge på Richards Nakka's hjemmeside: www.nakka-rocketry.net Pas på dig selv, og pas på ikke at bevæge dig ud i noget, der er på kant med loven. mvh Peter Kemishow

Elektrisk affyring og guano Hej inde på Kemishow. jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om hvordan man laver en elektrisk affyring. jeg kom selv frem til, at hvis man satte to carbon stænger tæt på hinanden inde i det der skal affyres, og så sætter et bilbatteri til stængerne, kommer der en gnist, der burdte antænde krudtet. er det rigtigt? jeg har også hørt, at hvis man blander guano(fuglegødning) med stødt trækul, får man en eksplosiv blanding, er det rigtigt? og for det tredje vil jeg gerne høre, hvilken uddannelse I har, eller er i gang med at få. mvh Ruben svar fra kemishow: Hej Ruben Den metode du beskriver kræver meget høj spænding (nogle tusind volt) for at få en gnist til at springe. Den bruges til nogle ganske få formål, men ikke ret meget. Den normale metode er at bruge en tynd metaltråd med forholdsvis høj modstand. Når der sendes strøm gennem den bliver den varm, og tænder det krudt den er i kontakt med. En variant over det tema er "exploding bridgewire", hvor man sender så meget strøm gennem tråden at den eksploderer i en lille sky af meget varm plasma. Guano er ganske rigtigt betegnelsen for metertykke aflejringer af fugle- eller flagermuselort, der blandt andet har været en stor eksportvare fra sydamerika. http://www.american.edu/TED/GUANO.HTM Interessen for at bruge det er dog faldet betydeligt efter man er blevet i stand til at fremstille kunstgødning. Guano indeholder natriumnitrat, og jeg vil ikke udelukke at det kunne brænde sammen med kul, men almindeligt salpeter vil være betydeligt bedre. Folkene i kemishow studerer kemi på Århus Universitet. Vi har derudover sidefag i blandt andet matematik, fysik og molekylærbiologi. Når vi er færdige bliver vi "kandidater" (Cand. Scient.). Hvis den skal sammenlignes med andre uddannelser, svarer det til civilingeniør, men med en betydelig bredere teoretisk baggrundsviden. Husk at det er forbudt selv at fremstille fyrværkeri og sprængstof mvh Peter Kemishow

Elektrolyse af vand hej Kemishow jeg er en 10. klasses elev, der er igang med et projekt omhandlende brændselsceller. Til min fremlæggelse regner jeg med, at lave elektrolyse af vand blandet med lidt HCL. Men hvad kan jeg gøre for at indsamle brinten for sig, og ilten for sig? og viser det overhovedet noget der er relevant til emnet? og evt. hvordan kan jeg indsamle begge stoffer sammen, og derefter boble dem igennem sæbevand? jeg mener, man kan jo ikke bare sætte en gummiprop med et hul på en kolbe, der skal jo også være plads til elektroderne. jeg er ikke ude efter i skal lave en del af mit projekt, men jeg vil sætte pris på lidt vejledning. Med venlig hilsen Kasper svar fra kemishow: Hej Kasper Du stiller spørgsmålet på den måde vi kan lide, man kan nemlig se at du har gjort dig nogen tanker om emnet før du spurgte. Elektrolyse er relevant, da det jo er en måde at fremstille brint på, og samtidig også er en måde man kan få oplagret en overskudsproduktion af elektrisk energi som kemisk energi. Hvis du laver elektrolyse af vand med saltsyre får du ikke ilt og brint, men klor og brint! I stedet skal du bruge et par milliliter svovlsyre eller nogen natriumsulfat i vandet, så får du ilt og brint. Din skole har formodentligt elektrolyseapparater og strømforsyninger du kan låne, hvis ikke må du lave et selv: Du skal bare bruge noget ledning, et glas, en masse smeltelim eller lignende og et par kulstænger du piller ud af et batteri eller nasser i formningslokalet (de tykke "tegnegrafit" er gode) og et par engangssprøjter til at opsamle gassen. Saml apparatet som på vedhæftede (lidt primitive) tegning, hæld vandet i og sæt strøm til. (ADVARSEL, BRUG ALDRIG MERE END 12 VOLT!!!) Engangssprøjterne skal proppes med lidt modellervoks og fyldes med elektrolysevæsken, og den dannede gas fortrænger så væsken når processen skrider frem. Du vil kunne se at der dannes dobbelt så meget brint som ilt. Hvis du vil blande gasserne kan du forbinde dem med lidt gummislange og et T-stykke (akvarieforretning) og så boble dem ud under sæbevand og tænde boblerne. Hvis du kigger kemibøger på biblioteket vil du se lignende forsøg beskrevet. Husk sikkerhedsbriller, der er forbløffende meget smæk i blandingen af ilt og brint når den tændes. mvh Peter Kemishow

Elektrolyse Min søn og jeg har flere gange nydt jeres kemishow og har også videoen. Flere af forsøgene har jeg selv med stor succes lavet til børnefødselsdage. (Jeg ville lave en bordbombe med knaldvat, men kunne ikke skaffe det hurtigt nok, alternativet blev C vitamintabletter i småstykker tilsat en smule lunkent vand og lukket inde i en lille plastikbøtte med tætsluttende plastiklåg-sat ind i et dekoreret paprør. Det virkede faktisk helt fint og ungerne kan selv eksperimentere bagefter uden risiko.) Nå, men min søn på 11 vil gerne demonstrere et kemiforsøg i skolen, et som kammeraterne ikke har set før (jeg har vist hans klassekammerater temmelig mange af de forholdsvis uskadelige !)og jeg har overvejet om der findes nogle spektakulære forsøg med elektrolyse. Kan man lave elektrolyse med batterier og en eller anden opløsning, så man får et farveskift eller evt en belægning på en af elektroderne? Eller er det helt til grin med batterier (jeg er ikke begejstret for at han bruger strøm og vand og strømledende elektroder selv !!) venlig hilsen og tak for megen god inspiration til børnefødselsdagsunderholdning ! Marianne svar fra kemishow: Hej Marianne Herligt at I har glæde af show og hjemmeside! God ide med vitaminpillerne, det må vel næsten have været "brusetabletter"? (et alternativ er natron og eddike). Elektrolyse af en opløsning af natriumsulfat ("Glaubersalt", MATAS) vil spalte vandet til ilt og brint. Hvis der også er tilsat lidt sæbe, vil man få lavet eksplosivt sæbeskum, der eksploderer med et lille smæld når man sætter en flamme til. (Normalt bruger man fortyndet svovlsyre til elektrolyse af vand, men glaubersaltet er noget mere uskyldigt i barnehænder) Et 9V batteri er tilstrækkeligt (test det først for at finde ud af hvordan det virker bedst). En lidt bedre blanding af skummet fås ved at sætte en lille tragt ned over elektroderne. (den gør det så også muligt at lade være med at tilsætte sæbe, og i stedet opsamle gassen i f.eks. røret fra en engangssprøjte. Når man så tager røret op og tænder gassen fås et ret skarpt smæld. På tegningen (undskyld det lidet kunstneriske tilsnit) har jeg skitseret en mulig opstilling. Elektroderne er bare afisolerede ledningsender der er sat fast med en klat smeltelim. Et lidt mere holdbart apparat fås ved at bruge kulstænger fra brunstensbatterier eller "forgyldte HIFI-stik". Et andet forsøg kunne være at forbinde to messingplader til hver sin pol på batteriet og så dyppe dem i en kobbersulfatopløsning. Den positive plade vil så blive dækket af et rødt kobberlag, mens den negative vil forblive blank. God fornøjelse, husk at teste før I vover pelsen med publikum på, og lad os endeligt høre hvordan det gik. mvh Peter Kemishow

Elektrisk tænding Jeg har studeret de forslag til elektrisk tænding af pyroteknik her på siden, for jeg eksperimenterer selv lidt med salpeter/sukker-blandinger (røgbomber) og jeg synes at det ville være praktisk at kunne antænde disse fra en afstand, der er større end en armslængde (desuden ser det også ret professionelt ud). Jeg har dog tænkt lidt over den modifikation af en blitzmekanisme i foreslår: Skal man forbinde modstanden, der skal brændes af, i serie- eller parallelforbindelse med selve blitzrøret, eller skal dette helt fjernes? Vh Lasse svar fra kemishow: Hej Lasse Vær forsigtig med blitz-kredsløb. De leverer ca. 300V, og det er rigeligt til et umanerligt ubehageligt eller direkte farligt stød. Problemet er generelt at det er de færreste kontakter der kan tåle 300V der nærmest kortslutter (gnisten svejser dem sammen!). Ved at serieforbinde med blitzrøret, bruger man det som kontakt, og det er konstrueret til at tåle en kortslutningsstrøm. Vær meget forsigtig, kontroller altid at der ikke er strøm på kondensatoren ved at kortslutte den før du piller. mvh Peter svar fra Lasse: Tak for det hurtige svar og det gode råd. Og jo, jeg har prøvet at trække en fuld opladning gennem armen (det var et uheld); man får stor respekt for den lille tingest. Jeg har dog fundet en kontakt, der ser ud til at kunne klare den heftige energiudladning og glæder mig til at eksperimentere videre... Vh Lasse svar fra kemishow: ......... ja den gør nas! Lad mig endelig høre om dine erfaringer. :-) Peter

Elektrolyse 2 Tusind tak Peter. da min lærer hørte om idéen blev han yderst tilfreds :-)... forresten det der smeltelim du omtaler, det er det som holder kulstængerne fast i bunden af skålen ik' ? Endnu en gang mange tak :-) Med venlig hilsen Kasper svar fra kemishow: Jeps det er det. Limen skal både holde stængerne på plads, og isolere ledningerne fra væsken, da metaller angribes uhyggeligt hurtigt når de nedsænkes i vand og man slipper elektronerne løs på dem. Kullet er noget mere modstandsdygtigt (jeg har set nogen bruge rustfrit stål, men det har jeg ikke testet). Luksusversionen ville være at støbe epoxy eller lignende i bunden af glasset til at holde tingene samlet, men jeg tror smeltelim kan være lige så godt (og ugiftigt og billigt). På "professionelle" apparater anvendes ofte platin som elektrodemateriale for at undgå korrosion. Links af varierende interesse: http://www.eskimo.com/~ghawk/h-o/ http://www.stam.mb.ca/Vault/electrolysis.pdf mvh Peter Kemishow

Engangskamera Hej Peter Hvordan var det du havde fået brygget den der blitz ting sammen? Jeg sidder nemlig her med indmaden fra et engangskamera og overvejer lidt samme nr. Såvidt jeg husker, sagde du der kom højspænding i kredsløbet når kondensatoren havde ladet nok op? Dvs. man faktisk skal være lidt varsom med at arbejde med den med batteriet i? Havde du fået kontakterne ned i eletronik afdelingen eller havde du selv taget ud til en elektronik biks? Loddekolbe? Tror du man kan låne elektronik afdelingens eller vil de modsætte sig at en "abe" der sviner med loddetin bruger deres værktøj? God weekend /Lars svar fra kemishow: Hej lars Der er to ting du skal have fundet på printet: "LAD", normalt et sted hvor der skal sluttes en forbindelse. Der er to muligheder. Enten skal den bare have eet tryk, og så lader den selv op til "klar-lampen" tænder. Eller også skal den holdes sluttet til lampen tænder. "FYR" er typisk to små bladfjedre der på en eller anden måde er forbundet med lukkeren. Når blitzen er ladet op er der ca. 300 v på kondensatoren (med de størrelser kondensatorer der anvendes svarer det til mellem 4 og 8 joule!) Når "FYR" derpå sluttes, leverer en lille spole nogle kilovolt til metalskærmen på blitzrøret, det ioniseres, bliver ledende, og kondensatoren udlader gennem røret. Brug en stump ledning til at kortslutte kondensatoren, så du er sikker på at der ikke er strøm på når du arbejder med printet (det giver en pæn gnist og et smæld hvis der er) og når du har batteriet i, bør du bruge en isoleret skruetrækker eller tang til at manipulere den med. Der er smæk nok til at det er særdeles ubehageligt at zappe sig selv, og sætter du begge hænder på samtidig et det potientielt livsfarligt (= strømmen løber gennem brystet).... så stik den ene hånd i lommen og arbejd med den anden. Jeg har ikke generet elektronikafdelingen, en lille loddekolbe kan fås for ca 100.- i de fleste byggemarkeder. Små, billige ringetryk fra Århus Radiolager er fine til formålet God fornøjelse og go weekend ;-) Peter

Voltasøjle Hej Hvordan laver man et batteri med kobber og zink og natriumhydroxid eller saltvand? hvor mange W kan den fremstille i V*A, er der eventuelt en tegning der illustrerer hvordan. Hvor lang er levetiden på batteriet? Ellers en fed hjemmeside I har :-) /Renè Randers Svar fra Kemishow: Hej Rene De batterier man kan købe, yder meget mere strøm for færre penge end man selv kan bygge dem til. Det simple batteri, som voltasøjlen er, er en stabel af f.eks. kobber og zinkskiver og saltvandsvædet filterpapir. For hvert lag kobber-zink-papir, yder søjlen ca. 1,11 volt, så jo højere søjlen bliver, jo højere spænding. Den indre modstand gør dog at der ikke kan trækkes særlig stor strøm (men jo større areal af skiverne, jo større strøm kan der trækkes). En voltasøjle kan sagtens bygges så den kan give et ordentligt rap over fingrene. Saltsyre eller natriumhydroxid vil formodentligt give højere strøm, men samme spænding. Et lille sødt batteri der kan trække en lysdiode eller et gammelt digitalur, kan laves ved at sætte kobber og zinkstykker i to æbler eller kartofler og forbinde dem som vist på tegningen (kobber er rød, zink er grå og saltvandsvædet filterpapir er gult). Det kan godt være lidt tricky at få tilsluttet ledningerne til batteriklemmerne i uret, men det kan gøres. Uret kan gå ca. 14 dage på to kartofler. Et batteris ydelse afhænger altså meget af både materialer og konstruktion, så der er ikke et enkelt svar på dit spørgsmål. Med venlig hilsen Peter / Kemishow

Elektronisk affyring Elektrisk affyring som alternativ til lunter: Generelt er lunter noget halvfarligt stads! Et godt alternativ er at gå til sin lokale fotohandler og tigge et par brugte engangskameraer, som man piller blitz-delen ud af. Den lader en ret stor kondensator op til 300V, og når man afleder den gennem en 1/8 eller ¼ watt kulfilmsmodstand, eksploderer modstanden med rigeligt gnister til at tænde nitrovat. Det er nemt, sikkert og effektivt, og det ser særdeles professionelt ud når man ruller sin ledning ud, og kobler den til den lille frække kasse med den store røde knap, som man har bygget sin blitz ind i til. (der skal være to knapper, en til at lade med og en til at fyre med) Pas på! der er som sagt højspænding på dimsen, og det gør nas, når man zapper sin finger (har prøvet)! Et typisk kamera slipper mellem 5 og 7 joule! ADVARSEL - ENGANGSKAMERAER LEVERER EN HØJSPÆNDING DER KAN VÆRE LIVSFARLIG!!! Hejsa Jeg er lærerstuderende og kunne godt tænke mig, hvis I kunne uddybe det I har skrevet om den elektroniske affyring via et kamera - måske en tegning af hvad der sker... Venlig Hilsen Kasper Schmidt Engberg Svar fra Kemishow: Hej Kasper Det her er egentlig mere fysik end kemi, men lad gå :-) I et engangskamera med blitz, sidder der en lille klump elektronik, der laver 300V af et 1,5V batteri når man trykker på "lad-blitzen-op-knappen". Højspændingen bliver lagret i en relativt stor kondensator, der er forbundet til blitzrøret. Når man så tager et billede, er der en anden del af elektronikken, der leverer nogle tusind volt til røret, gassen i udladningsrøret ioniseres, og kondensatoren aflades gennem røret. Dette giver en kraftig lysudsendelse. Til elektronisk affyring lodder man simpelthen en ledning på hvert af kondensatorens ben, sætter en kontakt der kan tåle mange ampere i serie med en af ledningerne og kobler en kulfilmsmodstand ind i kredsløbet. Modstanden kan være alt fra 5-500 ohm, det afgørende er at den kun skal være en kvart eller ottendedel watt. Når kondensatoren er ladet op og man slutter kontakten, leveres energien der hvor der er modstand, i dette tilfælde modstanden, der bryder i brand/gnistrer/eksploderer i en lille blå plasmakugle. Der er ret meget energi i kondensatoren, typisk 5-8 joule, dvs en energi der svarer til energien i et luftgeværshagl fra et godt luftgevær! (Regn selv efter: E=0.5*C*V*V) og det er både ubehageligt og usundt at zappe sig selv eller andre. For at teste sit tændapparat kan man koble det til en 220V pære, den burde lyse kraftigt op når man zapper den. Den store fordel ved at bruge elektrisk affyring frem for lunter, er at man er 100% sikker på hvornår man tænder, at man selv er herre over hvor langt man er væk når der tændes, og får man en fuser tager man bare ledningen fra, og så burde fuseren være uskadelig. Pas på fingrene! Med venlig hilsen Peter / Kemishow ADVARSEL - ENGANGSKAMERAER LEVERER EN HØJSPÆNDING DER KAN VÆRE LIVSFARLIG!!! Svar tilbage: Hej Peter Perfekt svar! Tusind tak skal du have - det i første afsnit vidste jeg godt, da jeg allerede i går var hos min lokale fotohandler for at nasse en flok engangskameraer :-) Men resten var præcist hvad jeg skulle bruge... Venlig Hilsen Kasper Schmidt Engberg

Sejt! Hej kemishow Det er det sejeste jeg nogen sinde har set! Det kunne min lærer også lære noget af! Hvis man bruger et engangskamera som elektronisk detonator, kan den ledning som afgiver effekten, godt sættes fast til en normal nytårsraket ? Bent Svar fra Kemishow: Hej Bent En detonator er en lille sprængladning man bruger til at starte en større med, så det er det strengt taget ikke. Den korrekte betegnelse er et "tændapparat". Skal man tænde noget med den, kræver det blot at man har en kæde af brændbare stoffer, hvor impulsen fra tændapparatet tænder den første, og så kører det. En ganske tynd glødetråd, trukket gennem lunten med en synål, burde virke. Til nytårsraketter plejer det at virke bedst at tage en tynd ståltråd, og vikle nogle omgange om lunten, så man laver noget der ligner glødetråden i en elpære, med lunten liggende i midten. Som tændapparatet bruges et bilbatteri, som simpelthen får hele ståltråden til at gløde (her er der for lidt kraft i engangskameraet). Til store professionelle fyrværkerishows bruger man ofte elektrisk tænding koblet til en computer. Så skal fyrværkeren blot læne sig tilbage og trykke return, når showet skal fyres af (Efter at have knoklet i 2-3 dage med at stille op!) Så kører alt på det rette tidspunkt, evt. styret af musik. Med venlig ilsen og godt nytår Peter / Kemishow

Tidsindstilling Det her er måske et lidt svært spørgsmål, men I skal have det alligvel når man tænker på hvor seje I er!! De ure som ringer når maden er færdig, sådan en som man indstiller tiden på, tror I det er muligt at man kan lave det sådan at når tiden er gået, at den på en eller anden måde udsender et stød via en ledning som går ind et rakethoved som så eksploderer. Tror I det er muligt? Ligsom den fra et enganskamera, men bare tidsindstillet. Hvis man kan, tror I så at stødet er nok til at sætte raketten igang hvis man sætter ledningen ned til krudtet? Med venlig hilsen Bent Svar fra Kemishow: Hej Bent Det der er desværre et af de spørgsmål der kommer lidt for tæt på "Hvordan bygger man en tidsindstillet bombe", så jeg vil kun svare meget generelt: "Ja det kan man sagtens". Rundt omkring på nettet vil du kunne finde masser af vejledninger og opskrifter, eller du kan gå på biblioteket og låne bøger om modstandskampen under anden verdenskrig, men jeg kan af principielle årsager ikke besvare det mere præcist. Krudt tænder normalt ikke, hvis man giver det stød. Med venlig hilsen Peter / Kemishow

Tændapparat af engangskamerablitz OPDATERING AF KONSTRUKTION ADVARSEL: BLITZ-DELEN FRA ET ENGANGSKAMERA LEVERER OVER 300V. DEN INDEHOLDER ENERGI NOK TIL AT VÆRE LIVSFARLIG HVIS MAN ER UHELDIG! Efter at have haft masser af problemer med affyringskontakter der svejses sammen af tændstrømmen, have lavet en thyristor-baseret affyringsmekanisme der fyrede bare man kigger på den og have fået et par gode råd (læs: "være blevet hånet") af kemishow Ålborg. Har jeg prøvet, og kan kun anbefale: AT ANVENDE SELVE BLITZRØRET SOM KONTAKT.... det virker ubehageligt godt! Metoden går simpelthen ud på, at lodde tændledningen ind i serie med blitzrøret. Når så man aktiverer blitzen på normal måde, ioniserer højspændingsdelen gassen i blitzrøret, gassen bliver ledende, og kondensatoren aflades gennem blitzrør, tændledning og glødetråden. Man kan så bruge de usleste, svageste, ynkeligste tilfælde af ringetryk til lad og fyr-knapper (loddet til "lad" og "blitz"), da den store strøm nu håndteres af blitzrøret, der er konstrueret til formålet. Selv en kortslutning vil bare betyde at blitzen blitzer normalt. (Det vil sige, at man også kan bruge den til at blitze normalt med, ved at kortslutte tændkablet med vilje. Hvis man går og leger med selvlysende plastic, er en blitz den ideelle måde at lade plasticen op på). Hvis man zapper en 220V pære leverer blitrøret forøvrigt en ret interessant neonrørseffekt af ½ s varighed mens kondensatoren aflader gennem pæren. Endnu engang en stor pris til Kemishow Ålborg for deres snedighed! Peter