SØG · HJÆLP

Kemishow

        

 

Kemishow er et show bestående af en uafbrudt række demonstrationsforsøg, for Århus' vedkommende næsten udelukkende i form af overraskende anvendelser af hverdagskemikalier. Der er ild, røg, farveskift og en (kontrolleret) eksplosion eller tre.
Vores grundlæggende mål med showet er at skabe interesse for naturvidenskab, og vise at der er masser af kemi og naturvidenskab i dagligdagen, dette burde øge søgningen til de naturvidenskabelige studier.
(Den skjulte dagsorden er at åbne underviseres øjne for anderledes måder at demonstrere naturvidenskabens principper, og benytte det til at gøre undervisningen mere spændende og lærerig)
Vores eget succeskriterie er, at den i publikum med størst kemisk viden skal have set noget nyt, den med mindst skal have oplevet nogle grundlæggende principper, og alle skal gerne have fået en underholdende og lærerig oplevelse, og noget at tænke over.

Showets niveau lægges efter publikum, så vi har holdt shows for publika varierende fra mindre børn over skoler, gymnasier, spejderlejre, ministerier og halvgamle IT-folk med særdeles fornøjeligt resultat. Men vores primære målgruppe er folkeskoler og gymnasier.

For mere info samt booking af et kemishow, kan der klikkes her

Revideret

© Henvendelser til webredaktøren